Imponerende festfyrværkeri og gamle mursten: Se billederne fra dronningens sommertogt

fredag d. 7. september 2018 kl: 14. 22 Af: Matias Mortensen

Fredag var den sidste dag i dronning Marghrethes sommertogt.

Fredag rundede dronningen dette års sommertogt med Kongeskibet Dannebrog af.

Det skete i Svendborg, hvor majestæten torsdag og fredag har været på besøg og gennemført et tætpakket program.

Fredagen har budt på besøg hos Skolerne i Oure, der består af efterskole, kostgymnasium og højskole. Herefter besøgte dronning Marghrethe virksomheden Gamle Mursten, der sælger – du har nok gættet det – gamle mursten. Det sidste besøg, inden den officielle afsked med afsejling fra Honnørkajen i Svendborg, var hos kunstgalleriet Galleri DGV.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

Dermed er der sat punktum for den faste tradition med, at regenten  hvert sommer drager ud, og besøger forskellige afkroge af kongeriget om bord på Dannebrog.

Sommertogtet begyndte i mandags med to dages besøg i Silkeborg Kommune, og torsdag ankom Kongeskibet Dannebrog så til Svendborg til et ligeledes to dage langt besøg i kommunen.

Se billederne: Royalt sommertogt i fuld gang

I sidste måned var Kronprinsparret og deres fire børn også på et længere officielt besøg med Kongeskibet til Færøerne.

Du kan se masser af billeder fra Dronning Margrethes besøg i Svendborg i galleriet ovenfor.

Del din kommentar

Forsiden lige nu