Imponerende fremmøde til dronningens møde

mandag d. 9. april 2018 kl: 14. 45 Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Offentlig audiens.

Ønsker man at takke dronning Margrethe, fordi hun ærede en ved en åbning eller et besøg et sted i Danmark, har man mulighed for at dukke op til det, der er kendt som offentlig audiens.

Helt grundlæggende betyder offentlig audiens foretræde for en højtstående person Den Store Danske, skriver, at man oftest møder et statsoverhoved ved en offentlig audiens, og i Danmark betyder det altså dronningen af Danmark.

Mandag 9. april var atter en dag med offentlig audiens, og det havde 61 valgt at benytte til at møde op hos dronning Margrethe på Christiansborg Slot.

I galleriet over artiklen kan du møde nogle af dem.

Historisk set har den offentlige audiens haft forskellige former. Kongehuset skriver således, at man under Christian V (1670-1699) og Frederik IV (1699-1730), hele Christian V’s regeringstid og en del af Frederik IV’s regeringstid, havde en mindre formel ordning.

Den daværende ordning lød, at enhver kunne henvende sig hos kongen med en bøn eller en anmodning, mens kongen ventede på, at hans hest blev gjort klar. Systemet blev formaliseret af Frederik IV i 1725, hvor det fik den form, vi kender i dag.

Del din kommentar

Forsiden lige nu