Inden dåben: Her er nye billeder af nuttet prins

tirsdag d. 23. august 2016 kl: 8. 08 Af: Elo Christoffersen og Ritzau Fokus

Snart skal den lille prins døbes. Nu offentliggør kongehuset nye billeder af den lille nuttede prins og familien.

Prins Alexander skal døbes den 9. september i Drottningsholms Slotskirke. Og midt i forberedelserne er der også blevet tid til at fotografere den lykkelige familie. Her ses prins Carl Philip, prinsesse Sofia og lille prins Alexander. Det svenske kongehus har derfor offentliggjort to billeder.

De nye billeder af prins Alexander og hans forældre er nogle af de første, som er udgivet, efter den unge prins kom til verden 19. april.

Det svenske folk behøver dog ikke at finde tålmodigheden frem, før de igen kan nyde fotos af lilleprinsen.

Ærlig prinsesse: -Jeg blev mødt af en storm af had

I Sverige er det nemlig en tradition, at kongehuset tager officielle billeder på dåbsdagen, hvor den lille prins eller prinsesse ligger i en dekoreret vugge, som har tilhørt landets tidligere konge Karl 15. af Sverige.

Dåbsvand fra en kilde

Det er ærkebiskop Antje Jackelén, der skal duppe vand på hovedet af den royale purk. Dåbsvandet er hentet fra en kilde i Öland, oplyser det svenske kongehus på sin hjemmeside.

Efter dåben har de stolte forældre, prinsesse Sofia og prins Carl Philip, sammen med resten af den svenske kongefamilie inviteret gæster til en reception, som efterfølges af en privat frokost.

Det royale par har inviteret gæster fra nær og fjern, og til frokosten vil man kunne finde den nærmeste kongefamilie, udenlandske kongehuse og repræsentanter for den svenske riksdagen og regeringen.

Dåbskjole går i arv

Parret har ikke været ude og investere dyre domme i nye klæder til den lille pris, der får navnet Alexander Erik Hubertus Bertil. Han skal nemlig bære den samme dåbskjole som prinsesse Estelle, prins Oscar, prinsesse Leonore og prins Nicolas.

Prinsepar afslører hemmeligt projekt

Dåbskjolen er gået i arv i familien, og den blev første gang båret i 1906 af prins Gustav Adolf.

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu