Antirygere ødelægger Woody Allen-film

tirsdag d. 8. oktober 2013 kl: 10. 09 Af: Ritzau Fokus
 
Woody Allen (til venstre) brød sig ikke om, at hans film skulle ødelægges af advarsler mod rygning (AP Photo/Joel Ryan).

Woody Allen (til venstre) brød sig ikke om, at hans film skulle ødelægges af advarsler mod rygning (AP Photo/Joel Ryan). Foto: POLFOTO; AP, Joel Ryan free

Woody Allen stopper med at vise sin nyeste film i Indien. Landets antiryge-lov kræver nemlig, at der bliver klippet advarsler ind i filmen.

Indiske fans af filminstruktøren Woody Allen bliver snydt for hans nye film, Blue Jasmine. Han har nemlig valgt at stoppe visningen af filmen i samtlige indiske biografer blot få dage efter premieren, skriver Reuters.

Woody Allen afviser at have antastet sin adoptivdatter

Årsagen er, at landets restriktive love mod rygning kræver, at der sættes en advarsel mod rygning ind i film, hvor karaktererne ryger. Advarslen ville ikke kun blive vist i starten af filmen, men blive klippet ind hver gang, der kom en scene med rygere.

Det blev for meget for den verdenskendte instruktør. Han følte, de indsatte advarsler forstyrrede og ødelagde filmen, fordi de tog publikums opmærksomhed.

– På grund af filmens indhold kan den ikke blive vist i Indien, som den var tiltænkt. Derfor er filmen ikke pogramsat til at spille i indiske biografer, udtaler en repræsentant for Woody Allen.

Hollywood-skuespillere lægger afstand til Woody Allen

En repræsentant for den indiske biografindustri beklager episoden, men understreger, at de ikke har andet valg end at følge loven.

Filmen Blue Jasmine, der indeholder hele to ryge-scener, fik premiere i Danmark i august måned – uden advarsler.

Del din kommentar

Forsiden lige nu