Bent Mejding er død

Var ramt af alvorlig lungebetændelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Bent Mejding er død af en alvorlig lungebetændelse. Det skriver hans hustru, Susse Wold, på Instagram. Han blev 87 år.

- Jeg er fuld af sorg og tårer, men også af dyb taknemmelighed over at jeg i 53 år har været så heldig at være gift med min livsven, min elsker,min samarbejdspartner og min beskytter. Betingelsesløs kærlighed har jeg fået hver eneste dag, skriver Susse Wold i opslaget.

Susse Worlds gribende oplag.

Spillede med hustruen

Bent Mejding startede karrieren som skuespiller på teatret. Han var egentlig i lære som bogholder hos likørfabrikanten Peter Heering, men blev i 1957 optaget som elev på Privatteatrenes Elevskole.

Bent Mejding fylder 85 år 14. januar.

En af glansrollerne på de skrå brædder var rollen som ægtemanden i lystspillet "Privatliv", som han nåede at spille mere end 700 gange over for sin hustru.

Men han blev nok mest kendt for sin rolle som Jørgen Varnæs i tv-serien Matador, ligesom han også medvirkede i andre store tv-produktioner som Gøngehøvdingen og Edderkoppen.

Par i mere end 50 år

Senere blev han også teaterdirektør, blandt andet på Det Ny Teater, som han var med til at lede fra 1991 til 1996.

Den sidste forestilling blev "Kærestebreve" på Det Ny Teater. Her spillede han som 80-årig endnu engang over for Susse Wold.

Bent Mejding og Susse Wold dannede par i mere end 50 år, og derfor har dødsfaldet også ramt ægtefællen hårdt.

Beder om ro

- Det er svært lige nu, så jeg vil bede om fred og ro. Det ved jeg, at I vil respektere. Tak for det, skriver Susse Wold i sit opslag på Instagram.

Powered by Labrador CMS