Chok-besked: Jens Werner er død
Død efter længere tids sygdom
Den mangeårige dommer i "Vild med dans", Jens Werner er død.
Han er død efter længere tids sygdom.
Det oplyser hans familie i en mail til Ritzau.
Jens Werner blev 59 år.
Ramt af kræft
Jens Werner oplyste i marts 2023, at han var blevet ramt af kræft.
Han ønskede den gang ikke at oplyse, hvilken kræftform, der var tale om og har ikke oplyst det siden.

Der er indtil videre ikke angivet nogen forel dødsårsag.
Da han annoncerede sin kræftsygdom i 2023, fortalte han, at han i gode hænder og under behandling.
Forventer at blive helbredt
- Jeg har det godt og forventer at blive helbredt, sagde Jens Werner i marts 2023 i en pressemeddelelse.
Jens Werner var gift med danseinstruktøren Anette Werner.
De havde sammen børnene Nicolai og Isabella, som begge er i teenagealderen.
Veteran
Jens Werner var dommer i "Vild med dans" siden programmets første sæson i 2005.
Den afdøde dansedommer og danseunderviser havde selv haft en glorværdig dansekarriere og kunne skrive både dansk-, nordisk-, europa- og verdensmester i dans på cv'et.
Titlen som verdensmester fik han i 1994 i standarddans sammen med partneren Charlotte Jørgensen.
Blev hans redning
Ud over at bedømme danserne i den populære dansekonkurrence på TV 2 ejede Jens Werner også en danseskole sammen med sin hustru og var desuden både forfatter, foredragsholder og konferencier.
I 2022 udgav Jens Werner bogen "Dansen blev min redning", der er en selvbiografisk fortælling om, hvordan han fandt sin plads i livet gennem dansen.
Brugt af kongehuset
Jens Werner blev også brugt af Det Danske Kongehus.
Han stod således bag introduktion af brudevalsen ved både prins Joachim og prinsesse Maries bryllup - samt ved brylluppet mellem kong Frederik og dronning Mary.