Dansk film opnår stor ære

Filmen "Begyndelser" er instrueret af Jeanette Nordahl og har Trine Dyrholm og David Dencik i hovedrollerne

Offentliggjort

Dansk film 'Begyndelser' udtaget til Berlinalen

Det danske kærlighedsdrama 'Begyndelser', instrueret af Jeanette Nordahl, er udtaget til Berlinalens Panorama-program.

Filmen, med Trine Dyrholm og David Dencik i hovedrollerne, får verdenspremiere i Berlin og dansk biografpremiere i efteråret 2025.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det danske kærlighedsdrama "Begyndelser", som er instrueret af Jeanette Nordahl, er udtaget til at blive vist på Berlin International Film Festival, Berlinalen.

"Begyndelser" er skrevet af Nordahl i samarbejde med Rasmus Birch, og det er Trine Dyrholm og David Dencik, der spiller hovedrollerne som ægteparret Ane og Thomas.

Filmen skal være med i Berlinalens Panorama-program, som fokuserer på film, der blandt andet er nytænkende, ukonventionelle, modige og tør at gå nye veje.

Panorama har ud over at have festivalens største jury sin egen publikumspris.

Er selv med i Berlin

Panorama-programmet har været vært for andre anerkendte film, som blandt andet Luca Guadagninas "Call Me by Your Name" fra 2017.

Den 13. til 23. februar er det den 75. gang, at Berlinalen løber af stablen.

Jeanette Nordahls første og seneste film, "Kød & blod" fra 2020, var også udtaget til Berlinalen. Filmen er et mafiadrama med Sidse Babett Knudsen i hovedrollen.

Jeanette Nordahl og filmens hovedskuespillere forventes at være til stede til filmens verdenspremiere i Berlin.

- Meget stolt

- Jeg er meget begejstret og stolt over at skulle tilbage til Berlin Film Festival med min anden spillefilm. ”Begyndelser” er en personlig historie, en fortælling som har været med mig i årevis, og det betyder alverden for mig, at vi nu kan dele den med et internationalt publikum. Jeg glæder mig enormt, siger hun Jeanette Nordahl.

"Begyndelser" handler om Ane og Thomas, som står midt i en skilsmisse uden at have fortalt det til deres børn.

Thomas er lige ved at flytte sammen med sin nye kæreste, da Ane pludselig rammes af en livsændrende blodprop. De beslutter at blive boende sammen, indtil Ane får det bedre.

Har prøvet det før

Filmen får dansk biografpremiere i efteråret 2025. Den er produceret af produktionsselskabet Snowglobe.

Jeanette Nordahls første og seneste film, mafiadramaet "Kød & blod", var også udtaget til Berlinalen i 2020.

Store stjerner medvirker

Skuespilleren Trine Dyrholm er lige nu aktuel i det danske Oscar-håb "Pigen med nålen". Derudover har hun spillet med i anmelderroste film som "Birthday Girl", "Margrete den Første" og "Erna i krig".

Skuespilleren David Dencik er kendt fra flere produktioner i udlandet som James Bond-filmen "No Time to Die" og serien "Chernobyl".

Powered by Labrador CMS