Død efter længere tids sygdom
Blev 58 år
Tidligere medlem af Folketinget, Christian Langballe, er død.
Det skriver tvmidtvest.dk.
Christian Langballe repræsenterede Dansk Folkeparti.
Længere tids sygdom
Christian Langballe døde efter længere tids kræftsygdom.
Han døde lørdag den 19. april.

Det oplyser hans hustru, Lone Langballe, til tvmidtvest.dk.
Han var omgivet af hustruen sine tre døtre, svigerbørn og børnebørn, da han sov ind.
Christian Langballe bliver begravet fra Viborg Domkirke tirsdag den 29. april.
Hjernetumor
I juli sidste år fortalte Christian Langballe til Kristeligt Dagblad, at han var ramt af en hjernetumor og havde fået at vide, at han havde mindre end et år tilbage at lave i.
Den tidligere politiker var bosat i Foulum øst for Viborg.
Han var i mange år sognepræst i Tjele, Nørre Vinge og Viborg Domsogn og sad i Folketinget fra 2011-2019.
Ikke genvalgt
Han blev ikke genvalgt for Dansk Folkeparti i 2019, og da hed det, at han var færdig med politik. Han stillede dog op igen i 2022, men blev heller ikke her valgt.
Som folketingsmedlem var han indfødsretsordfører og kirkeordfører for Dansk Folkeparti og kendt som en politiker, der ikke lagde fingrene imellem.
Højlydt kritiker
Da Dansk Folkeparti fik et skuffende valg i 2019 og gik fra 37 til 16 mandater, var Christian Langballe en af de mere højlydte stemmer i partiet, når det gjaldt analysen af, hvad der gik galt.
Her kritiserede han sit eget parti og sagde blandt andet, at der var brug for at skærpe den nationale profil.
Christian Langballe er søn af Jesper Langballe, som også var præst og politiker og i mange år sad i Folketinget.