Hustru fortæller: Fik kræftdom allerede i 2020

Levede 2,5 år længere end lægernes forventning

Offentliggjort

Den mangeårige dommer i "Vild med dans", Jens Werner, døde i tirsdags efter flere års kræftsygdom.

Han blev 59 år.

I marts 2023 meldte han ud til offentligheden, at han havde kræft.

Men han fik allerede diagnosen flere år tidligere.

Det fremgår af et opslag af hans hustru, Anette Werner, på Facebooksiden for deres fælles danseskole i Værløse nord for København.

Under Corona

-  I Julen 2020 da hele Danmark lukkede ned på grund af Corona fik vi vores livs chok!, skriver Annette Werner om kræftdiagnosen.

Jens Werners hustru, Anette, erklærer sin afdøde mand sin ubetingede kærlighed i et meget rørende opslag på Facebook.

- Alle læger og Sygeplejersker, sagde hvis de ikke kiggede på din journal, kunne du snyde dem, du så sund og frisk ud. 

- Lægerne havde spået dig maksimum et år, men du fik 3,5 år.

- Ingen kunne se det, igen vidste det andet end os, du kæmpe en sej kamp, som du og vi vidste ikke kunne vindes fra starten af! Men du vandt alligevel, mod alle odds

-  Du er den sejeste, modigste, stærkeste, kærligste, omsorgsfuldeste dygtigste mand i hele verden og det vidste du heldigvis godt at dine 3 stjerner syntes, skriver hustruen.

Elskede os af hele dit hjerte

-  Det vigtigste for dig var ALTID familien du elskede os af hele dit hjerte. Du ville gå igennem ild og vand for os. 

- Derfor har vi også en kæmpe portion kærlighed gemt i vores hjerter fra dig, vi er fyldt op af din kærlighed og det vil vare mange år, før den er brugt op!, skriver Anette Werner i det rørende opslag.

 Jeg er fyldt op af kærlighed for de næste mange år.

Vidste, hvor det bar hen

- Vi er ikke i chok. Vi vidste hvilken vej det ville gå, men ikke desto mindre er vi i dyb sorg, over at skulle leve uden, det bedste og mest kærlige menneske på jorden, skriver Anette Werner om sin elskede mand.

- Din kærlighed, varme og fantastiske humor, vil leve videre i os for evigt og altid.

- Elsker dig min egen elskede stjerne

Tak for dig, Tak for alt, ville aldrig have været foruden, trods den sorg der nu følger med LOVE YOU, skriver hustruen.

Bisættelsen af Jens Werner finder sted den 19. juli kl. 13.00 i Sankt Pauls Kirke i København.

Powered by Labrador CMS