Karina Frimodt 1.000 kilo lettere
Dansestjernen har fået resultatet af kræfttjek
Fredag mødte Karina Frimodt op sammen med sin datter til premieren på årets "Vild med dans" for at få lidt glæde i sit liv.
Det skrev hun på Instagram.
Hun havde behov for at afledt tankerne fra et kræfttjek tidligere i sidste uge.
Lægerne havde lavet en biopsi af en mistænkelig lymfeknude i hendes ene armhule.
I dag, mandag, kom resultatet efter en lang weekends venten.
1.000 kilo lettere
Og resultatet var heldigvis godt.
- Ligger her helt splattet ud og 1000 kilo lettere, indleder Karina Frimodt sit dejlige opslag på Instagram.
- Jeg er lige kommet fra hospitalet, hvor jeg skulle have svar på biopsiprøven. - Det er en godartet lymfeknude sagde lægen.
- Hurraaaaaa nu kan jeg trække vejret igen! Glædelig mandag til jer alle og tak for al Jeres støtte og varme beskeder, skriver danseren i et længe ventet opslag.
Karina Frimodt blev i 2015 diagnosticeret med brystkræft og gennemgik flere operationer.
Karina Frimodt vandt sidste sæson af "Vild med dans" sammen med fodboldspilleren Kasper Fisker, men TV 2 har fravalgt hende til denne sæson, hvor hun alene følger med som tilskuer.