Margrethe kommer også

Lørdag er der mindehøjtidelighed for ofrene for Hamas' angreb på Israel. Dronningen og statsministeren kommer

Offentliggjort

Lørdag bliver der holdt en højtidelighed i Københavns Synagoge for ofrene for Hamas' angreb på Israel.

Det skriver Det Jødiske Samfund på det sociale medie X.

Dronning Margrethe deltager.

Derudover vil statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Israels ambassadør i Danmark, David Akov, holde taler.

Begivenheden finder sted klokken 20.

Israel under angreb

Lørdag blev Israel angrebet flere steder fra Gaza-striben.

Den israelske hær gengældte med modangreb.

Den igangværende konflikt mellem Israel og den terrorlistede palæstinensiske gruppe Hamas har kostet 1537 palæstinensere livet - heriblandt 500 børn og 276 kvinder.

Mere end 6000 er såret efter israelske luftangreb.

Det oplyser sundhedsministeriet i Gaza torsdag aften.

Den seneste melding fra det israelske militær (IDF) lyder på, at over 1200 israelere er blevet dræbt. Yderligere 3000 er meldt såret i forbindelse med Hamas’ angreb i weekenden.

Dronning Margrethe vil deltage i højtideligheden ved Københavns Synagoge, der finder sted lørdag klokken 20. (Arkivfoto).

5.000 raketter på 20 minutter

Ifølge Hamas blev der affyret 5000 raketter på blot 20 minutter, da angrebet blev indledt lørdag.

Israel har dog meldt om halvt så mange missiler.

Hamas brød igennem den ellers stærkt bevogtede grænse mellem Gaza og Israel.

En israelsk musikfestival tæt på grænseområdet blev blandt andet angrebet.

På halvt fra Christiansborg

Ud over højtideligheden vil der på lørdag blive flaget på halv stang fra Christiansborg, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Det skriver Justitsministeriet på sin hjemmeside torsdag.

Danskere evakueres

Udenrigsministeriet i Danmark har iværksat en evakuering af danske statsborgere i Israel.

Den finder sted fredag, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på X.

I tirsdags meldte den danske regering ud, at udviklingsstøtten til palæstinenserne sættes på pause efter angrebet fra Hamas.

Powered by Labrador CMS