Mødt med massiv kritik efter Grand Prix-sejr

Nu bliver det lavet helt om

Offentliggjort

Sissals Sceneshow til Eurovision Bliver Ændret

DR har besluttet at ændre Sissals sceneshow til Eurovision efter kritik fra seere og fans.

Det nye show er under udvikling og vil være klar til hendes optræden i Schweiz i maj.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Grand Prix-vinder får nyt sceneshow til Eurovision efter kritik

DR dropper Sissals vindershow fra Dansk Melodi Grand Prix i Herning og laver helt ny udgave til Eurovision.

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025, Sissal, får et helt nyt sceneshow, når hun til maj skal repræsentere Danmark ved det internationale melodigrandprix. Det skriver dr.dk.

Massiv kritik

DR har valgt at skrotte vinderens sceneshow efter kritik fra seere og fans. Hun kommer derfor til at optræde til Eurovision i en helt andet kulisse.

Hovedpersonen selv forstår godt kritikken, da showet manglede en rød tråd og føltes "lidt tomt".

- Den fortjener bedre

- Jeg har fået flere hundrede beskeder fra folk, der er så kede af, at mit sceneshow ikke lever op til deres forventninger. De skriver: "Den her sang fortjener en god optræden og en ægte chance for at klare sig godt til Eurovision", fortæller Sissal til dr.dk.

Sissal vandt i lørdags Dansk Melodi Grand Prix 2025. Efter kritik af sceneshowet sadler DR nu om og laver en ny udgave af showet til Eurovision i maj. Det skriver dr.dk.

Sissal og nummeret "Hallucination" vandt lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix 2025.

Dermed kunne den 30-årige færøskfødte lærerstuderende indløse billet til det internationale melodigrandprix, som afholdes i Schweiz i maj.

For tidligt at afsløre noget

Ifølge dr.dk er det nye sceneshow fortsat under udvikling, og det er så nyt, at holdet bag ikke vil afsløre, hvordan showet bliver til Eurovision.

DR's Grand Prix-chef, Erik Struve Hansen, erkender over for dr.dk, at Sissals optræden og sceneshow i lørdags ikke var "helt dét, som vi på holdet havde håbet på" og fortæller, at det hele nu bliver gentænkt fra bunden.

Powered by Labrador CMS