CHOK-BESKED EFTER GENTEST:

Mor bar på stor hemmelighed

Nikolaj Coster-Waldau tydeligt berørt under interview

Offentliggjort

Den danske Hollywood-stjerne Nikolaj Coster-Waldau,  var lørdag aften gæst i programmet "En særlig samtale".

Her taler journalister med funktionsnedsættelse fra TV-Glad med kendte mennesker - tidligere gæster er blandt andre Mette Frederiksen og Thomas Helmig - og det komer der som regel nogle meget åbenhjertige samtaler og seværdigt TV ud af.

Således også lørdag aften, da Nikolaj Coster-Waldau var synligt berørt, da han skulle fortælle om sin fars død og den efterfølgende tømning af faderens lejlighed, der var præget af faderens alkoholisme og "et liv, der var gået i stå".

Familiehemmelighed afsløret

Coster-Waldau benyttede også interviewet med TV-Glad til at afsløre en familiehemmelighed, han har kendt til i nogle år.

I forbindelse med, at både han og hans søster fik lavet en gentest ringede søsteren til ham.

- Du er kun min halvbror, sagde søsteren til Nikolaj Coster-Waldau.

Nikolaj Coster-Waldau var flere gange synligt berørt under "En særlig samtale".

- Så måtte min mor jo have haft en affære, sagde Hollywood-stjernen til de spændte TV-Glad-journalister.

Gik moderen på klingen

Selv om hans mor ikke var meget for at tale om det, så bekræftede hun, at Nikolaj Coster-Waldau var resultatet af en affære, hun havde haft, og at den mand, "Jørgen", som han kendte som sin far ikke var skuespillerens biologiske far.

På den måde faldt der også nogle brikker på plads for Nikolaj Coster-Waldau.

Mens han aldrig havde syntes, at han mindede særlig meget om "Jørgen", så var der i den grad lighedspunkter mellem skuespilleren og hans biologiske far.

Det var der, han havde den krative åre fra.

Faderen havde blandt andet været med til at starte "dokumentargruppen" i Danmarks Radio, havde arbejdet med film- og TV-manuskripter i Los Angeles og var en overgang lederr af filmhøjskolen i Ebeltoft.

 

Powered by Labrador CMS