Nu reagerer Margrethe
Dronning Margrethe sender kondolence til Libyen på grund af oversvømmelser. Op mod 20.000 vurderes dræbte.
Dronning Margrethe sender kondolence til formanden for Libyens præsidentråd, Mohamed al-Menfi.
Det sker i forbindelse med de voldsomme oversvømmelser, der fandt sted i det østlige Libyen.
Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside fredag.
Min dybeste medfølelse
- Tillad mig at udtrykke min dybeste medfølelse med ofrene og dem, der er ramt af stormen samt befolkningen i Libyen, skriver dronning Margrethe.
Søndag blev Libyen ramt af en kraftig storm med enorme regnmængder. Den ramte byerne Benghazi, Al-Baida, Al-Marj og Derna.
Voldsomt mange har mistet livet
Stormen fik to store dæmninger uden for Derna til at bryde sammen og sende en flodbølge med enorm kraft ind gennem byen.
Onsdag sagde byens borgmester til tv-stationen al-Arabiya, at oversvømmelserne vurderes at have kostet mellem 18.000 og 20.000 mennesker livet.