Nu skal Frederik på

Nationalbanken vil med den nye konges accept udgive nye mønter, når det planlagte tronskifte er på plads.

Offentliggjort Sidst opdateret

Præcis som vi fremover skal vænne os til, at vi har fået en ny regent, skal vi formentlig også stifte bekendtskab med nye mønter, som er præget med et billede af den nye konge.

Det er i hvert fald planen i Nationalbanken, som dog afventer grønt lys fra den kommende kong Frederik, inden man går i gang med arbejdet.

Først efter kongen er tiltrådt

- I Nationalbanken vil vi rette henvendelse til Kongehuset om tilblivelse af nye mønter, men det er først en proces, der kan sættes i gang efter kongen er tiltrådt, lyder det i et skriftlig udtalelse fra Nationalbankens presseafdeling.

Dermed er der udsigt til, at Frederik over tid afløser sin mor på de danske mønter i takt med, at de nuværende mønter fases ud og nye kommer til.

Opdateret i maj sidste år

Så sent som i maj måned sendte Nationalbanken ellers nye 10- og 20-kronemønter i cirkulation med et opdateret portræt af dronning Margrethe.

Portrættet er mere tidssvarende end det forrige, der stammer fra 2011.

Det er billedhuggeren Eva Hjorth, der har udarbejdet dronningens kontrafej på de nye mønter.

Nationalbanken vil rette henvendelse til Kongehuset for at få tilladelse til at få Frederik på de danske mønter.

Endnu ikke afgjort

I forbindelse med tronskiftet i 1972, hvor dronning Margrethe afløste sin afdøde far, Frederik 9., markerede Nationalbanken begivenheden ved at udgive en stor sølvmønt.

Det er uvist, om der i forbindelse med det kommende tronskifte vil blive fremstillet en lignende erindringsmønt.

Powered by Labrador CMS