Nyt hovednavn til Roskilde Festival
23 nye navne offentliggjort til næste års Roskilde Festival
Efter ti års fravær fra den danske festivalscene, får amerikanske Skrillex lov til at give folk åndenød med sin elektroniske musik, når han træder op på scenen til Roskilde Festival næste år.
Han er et af 23 nye navne, som festivalen har tilføjet til plakaten.
- Skrillex har på egen hånd nedbrudt en lang række barrierer og indtager en nøglerolle i at optegne det moderne elektroniske musiklandskab, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén.
- En af verdens mest efterspurgte
- Han er ikke kun en unik og autentisk kunstner, han er også en af verdens mest efterspurgte, og vi er glade for at danne rammerne om hans første danske show i ti år.
På listen over nye navne finder man også den kvindelige kunstner Pil, der er kendt for radiohits som "Dronning af Månen" og "Nattely".
I oktober blev hun hædret med prisen P3 Talentet til awardshowet P3 Guld.

Norsk stjerne kommer
Den norske sanger og sangskriver Aurora, der ifølge Roskilde Festival er et af sit hjemlands største popstjerner lige nu, får også muligheden for at imponere publikum næste sommer.
- Og Aurora vil helt sikkert erobre endnu flere hjerter, når hun indtager Roskilde Festival til sommer med hits som "Runaway", "Into the Unknown" og den dugfriske single "Your Blood", skriver festivalen.
De nye navne tilslutter sig en række af kunstnere, der allerede er blevet offentliggjort.
Blandt dem finder man det amerikanske rockband Foo Fighters, den danske hiphopstjerne2 Gilli og den engelske sanger, sangskriver og musiker PJ Harvey.
Anmelderne var vilde med dem
Førstnævnte har gode minder fra Roskilde Festival.
Bandet blev nemlig belønnet med et væld af stjerner fra anmelderne, da det optrådte på Orange Scene i 2017.
- Foo Fighters har vist sig som et band, der formår at blive ved med at udvikle sig og se frem, lød det fra programchef Anders Wahrén, da det blev offentliggjort i begyndelsen af november.
LÆS OGSÅ:
-
Hitband napper ny forsanger
Den danske popgruppe Blæst har fundet deres nye forsanger. Det bliver Sarah Sophie Malmros, der skal erstatte Fernanda Rosa, som forlod bandet sidste år
-
Nye navne klar til Roskilde festival
Fire måneder inden at telte, pavilloner og festglade mennesker indtager Dyrskuepladsen i Roskilde, har Roskilde Festival offentliggjort 27 nye navne til musikprogrammet
-
- En koncert du ikke vil misse
Roskilde Festival har annonceret 28 nye navne, der blandt andet tæller sanger bag TikTok-hit og rappere