Philine afslører: Nu er det sket

Modellen Philine Roepstorff og landsholdsspilleren Jacob Bruun Larsen har budt deres første barn velkommen til verden.

Den danske model og influencer Philine Roepstorff er blevet mor for første gang. (Arkivfoto).

KORT RESUME: Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen er blevet forældre

Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen har fået deres første barn.

Nyheden blev delt på Instagram med ordet 'magisk'.

Parret har været sammen siden 2021 og bor i Tyskland.

Jacob spiller for VfB Stuttgart, og de er lykkelige forældre.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er kommet en lille ny spiller på holdet hjemme hos modellen og influenceren Philine Roepstorff og fodboldspilleren Jacob Bruun Larsen.

Det danske kendispar er nemlig blevet forældre for første gang.

Det afslører Philine Roepstorff på det sociale medie Instagram med ordet: magisk!

Det var tilbage i oktober, at Philine Roepstorff og Jacob Bruun Larsen afslørede nyheden om familieforøgelsen.

Det gjorde de i en video delt på Instagram.

Her kunne parret ses storsmilende og krammende på en strand i selskab med deres hund, Batman. Undervejs løftede Philine Roepstorff op i sweateren, så man kunne se hendes mave.

Vores familie vokser

Med til videoen fulgte teksten: "Our family is growing" (vores familie vokser, red.).

De nybagte forældre har dannet par siden 2021. Men de har dog kendt hinanden mange år gennem Philine Roepstorffs lillebror, inden forholdet udviklede sig til kærlighed.

Det fortalte Philine Roepstorff i et større interview med Helsingør Dagblad i foråret.

- Han skrev til mig, da han blev 18 år, og der tænkte jeg: "Ah, du er lige ung nok for en 24-årig som mig". Men det udligner sig, og nu er han den, jeg allerhelst vil tilbringe min tid med. Det er skønt, sagde hun dengang til avisen.

Parret bor nu i Tyskland, hvor Jacob Bruun Larsen til daglig spiller for klubben VfB Stuttgart.

Powered by Labrador CMS