Sådan bliver Frederik Danmarks nye konge

Når dronning Margrethe søndag sætter punktum for 52 års tjeneste som Danmarks regent og overgiver tronen til sin ældste søn, sker det under et lukket møde på Christiansborg.

Her samles dronningen, kronprins Frederik og kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, klokken 14 i Statsrådet sammen med regeringens ministre og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.

Under mødet i Statsrådet underskriver dronningen en erklæring om sin abdikation. Tronskriftet indtræder, så snart erklæringen er skrevet under.

Ingen praktisk betydning

Knap en time senere - klokken 15.00 - proklamerer statsminister Mette Frederiksen (S) tronskiftet fra balkonen på Christiansborg.

Seancen på balkonen har ingen praktisk betydning for tronskiftet, for tronskiftet har på det tidspunkt allerede fundet sted, påpeger Sebastian Olden-Jørgensen, lektor og ph.d. i historie ved Københavns Universitet.

- Udråbelsen er sådan set bare en offentliggørelse af tronskiftet, siger han.

Bliver hverken kronet eller salvet

Den nye konge bliver hverken kronet eller salvet, som der eksempelvis er tradition for i Storbritannien, og som man også tidligere gjorde i Danmark.

Kroningen er en tradition, der går tilbage til den kristne middelalder og trækker tråde til jødedommen, fortæller Sebastian Olden-Jørgensen.

Sløjfet i 1660

Traditionen blev sløjfet i Danmark, da enevælden blev indført i 1660.

- Helt tilbage til den kristne middelalder og med baggrund i jødedommen er konger og kejsere blevet salvet og kronet.

- Men med indførelsen af enevældet og arvekongedømmet i 1660 bortfalder muligheden for at udpege en konge, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Ikke længere relevant

Da kroningen som ritual i Danmark ifølge historikeren var knyttet til udpegelsen af et individ som regent, er kroningen ikke længere relevant. For siden 1660 er tronen automatisk gået i arv.

- Men man beholdt den religiøse del af ceremonien, nemlig salvingen med hellig olie, siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Salvingen ved tronskiftet blev afskaffet i Danmark med Grundlovens indførelse i 1849. Med Grundloven ophørte enevælden, folkestyret blev indført, og det konstitutionelle monarki blev etableret.

Tilbage var et minimalt ritual. Det bestod i, at den tiltrædende konge eller dronning skulle aflægge ed over for Rigsdagen. Altså det daværende Folketinget. Med eden lovede regenten at overholde Grundloven.

Skrev under som 18-årig

Eden blev siden erstattet af en praksis, hvor den tiltrædende regent skulle underskrive en erklæring om, at han eller hun vil respektere forfatningen.

Kronprins Frederik underskrev dog allerede denne erklæring, da han som 18-årig første gang fik sæde i Statsrådet, fortæller Sebastian Olden-Jørgensen.