Sådan bliver vejret ved tronskiftet

Solen kan ifølge DMI kigge frem i løbet af eftermiddagen, når kronprins Frederik offentliggøres som konge

Offentliggjort

KORT RESUME AF ARTIKLEN

I løbet af morgenen vil der være noget solskin i København, men skyer vil komme vestfra ind over hovedstaden omkring formiddagen eller middagstid.

Når den kongelige familie skal køre mellem Amalienborg og Christiansborg om eftermiddagen, kan solen nu og da kigge frem, men vejret vil overvejende være præget af mange skyer.

Temperaturen vil ligge mellem to og tre grader, med vindstød op til hård vind. Det anbefales at tage varmt tøj på, især for dem der vil overvære kronprins Frederiks proklamation som ny konge.

Der er omkring 20 procent sandsynlighed for en snebyge omkring klokken 18. Sneen vil dog hurtigt tø, da temperaturen forventes at ligge på mellem én og to grader.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I København vil der i løbet af morgenen være noget solskin.

Men i løbet af formiddagen eller ved middagstid vil der komme skyer vestfra ind over hovedstaden.

Det skriver meteorolog Martin Lindberg i en opdatering på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) hjemmeside.

Når den kongelige familie i løbet af eftermiddagen skal køre frem og tilbage mellem Amalienborg og Christiansborg, kan solen nu og da kigge frem, men vejret vil i overvejende grad være præget af mange skyer.

Tag varmt tøj på

De mange mennesker, der ventes at overvære, når kronprins Frederik proklameres - altså offentliggøres - som ny konge, bør nok tage det varme tøj på, da temperaturen vil ligge mellem to og tre grader, og der vil være vindstød op til hård vind.

Sne i aften

Der kan komme en enkelt snebyge i løbet af aftentimerne.

I prognoserne ser det ud til, at der er omkring 20 procent sandsynlighed for en snebyge omkring klokken 18.

Sneen vil dog hurtigt tø, da det forventes, at temperaturen vil ligge på mellem én og to grader.

Powered by Labrador CMS