Irina om svær skuespildebut: Især én ting gav problemer

onsdag d. 8. august 2018 kl: 7. 15 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
Irina-Babenko-foto-Facebook
Replikkerne voldte af og til problemer for Irina Olsen, da hun debuterede som skuespiller. Arkivfoto: Scanpix

Realitystjernen Irina Olsen har fået en rolle i tredje sæson af Zulu-serien Perfekte Steder.

For nyligt kom det frem, at realitystjernen Irina Olsen skal være med i tredje sæson af TV-serien Perfekte Steder, der bliver sendt på TV 2 Zulu.

Det er første gang, Irina Olsen skal være med som skuespiller i en TV-serie, og hun kalder selv sin debut for en fantastisk oplevelse til Kendte.dk.

– Jeg har jo optrådt før – både på isen og i TV – så på den måde, var det ikke så meget anderledes. Men jeg havde aldrig prøvet at arbejde med replikker før, siger Irina Olsen.

Og netop replikkerne gav udfordringer ved den kendte realitystjernes skuespillerdebut.

– Det var svært, fordi man skal ikke bare gencitere – man skal ligesom få følelse ind i det, siger Irina Olsen.

Scene måtte tages om

Det mærkede hun tydeligt, da hun skulle indspille en længere scene med Sus Wilkins, der spiller en af de bærende roller i scenen.

Dansk realitystjerne separeret: -Dræner mig at elske en misbruger

– Vi blev nødt til at tage den om flere gange, hvor instruktøren sagde, at jeg skulle lave det og det om. Men jeg var ret glad for det, og det var fedt, at han godt turde at rette på mig. Jeg har jo ikke så meget erfaring, siger Irina Olsen.

Det er komikeren Mikael Wulff, der er instruktør og manuskriptforfatter på serien.

Fået flere tilbud

Irina fortæller, at det ville være en drøm for hende at fortsætte karrieren som skuespiller.

– Og jeg har også fået flere tilbud, så det er dejligt, siger hun.

Irinas opsang til mænd: -Vi har menstruation og kaster op

Det skal dog lige passe ind i hendes og kæresten Morten Brangstrup Olsens hverdag.

– Vores schedule er crazy for tiden. Morten arbejder hele tiden, og vi har et barn, så det hele skal kunne hænge sammen. Det skal kunne passe ind i hverdagen, siger Irina Olsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu