Jan Monrads familie: Tak!

onsdag d. 25. november 2015 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Jan Monrads familie er fuld af taknemmelighed over for komikerens mange fans på Facebook. Pressefoto

Jan Monrads familie er fuld af taknemmelighed over for komikerens mange fans på Facebook. Pressefoto

Jan Monrads familie har midt i sorgen fundet tid til at takke Jans mange Facebook-fans

– Tusind tak til jer alle. Sådan skriver Jan Monrads hustru på Facebook, efter den elskede komiker døde pludseligt af en blodprop fredag den 20. november.

Dansk comedy begræder Monrads død

Familien er overvædet over de mange reaktioner på Jans alt for tidlige død, og de skriver, at de sætter stor pris på al opmærksomheden.

– Vi beder jer om at forstå, at vi i den givne situation ikke er stand til at tage Jans kolossale mængde facebook- venner ind. Det vil ganske enkelt ikke være praktisk muligt for os at håndtere, lyder det på Facebook.

Send ikke blomster – doner til zoo

Familien har også en direkte opfordring til alle, der overvejer at betænke Jan med blomster.

– Til jer som måske overvejer at sende blomster til Jan, vil vi gerne sige, at der også er mulighed for at betænke ”Fonden Odsherred Zoo Rescue”, som er en dejlig dyrepark i Asnæs.

– Denne zoologiske have havde en stor plads i Jans hjerte, fordi den udover at rumme sunde dyr, også har dyr, som har været udsat for laboratorieforsøg. Han nød meget at se disse dyr, som med omsorg og fine levevilkår, fik mulighed for et godt og værdigt liv. En facebook –indsamling har i øvrigt én gang tidligere reddet dyreparkens liv.

Til slut takker Jans familie endnu en gang for den store opmærksomhed.

Folkekær dansk komiker er pludselig død

Fonden Odsherreds Zoo Rescue kan betænkes på følgende konto:

Donationskonto: 8401 1285248
Bidraget mærkes Jan Monrad.

Del din kommentar

Forsiden lige nu