Kendt dansk forfatter er død – blev kun 53 år

mandag d. 21. november 2016 kl: 10. 14 Af: Uffe Dahl

Forfatteren Jan Sonnergaard er død af et hjerteslag under et ophold i Beograd. Han blev 53 år, oplyser forlaget Gyldendal.

Jan Sonnergaard er død – forfatteren blev kun 53 år.

Det oplyser litterær direktør Johannes Riis fra Gyldendal.

– Han mødte ikke op til et arrangement, som aftalt. Han blev fundet død i den lejlighed, som han boede i, siger Johannes Riis.

Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt ifølge forfatterweb.dk udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme. Helt centralt i forfatterskabet er samfundskritikken, hvor Sonnergaard ikke mindst har et skarpt blik for de udstødte og fremmedgjorte – de, der er koblet af samfundsræset.

Blå bog

Født: Den 15. august, 1963 i Virum.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.

Debut: Radiator. Gyldendal, 1997. Noveller.

Litteraturpriser: Harald Kidde Prisen, 1997.

Seneste udgivelse: Frysende våde vejbaner. Gyldendal, 2015. Roman.

Inspiration: Den tyske technogruppe Kraftwerk og forfatteren Marcel Proust.

Del din kommentar

Forsiden lige nu