Jane Fonda presset til plastikkirurgi

torsdag d. 21. maj 2015 kl: 14. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Skuespillerinden Jane Fonda har fået strammet ansigtsbetrækket, har hun tidligere indrømmet.

Skuespillerinden Jane Fonda har fået strammet ansigtsbetrækket, har hun tidligere indrømmet. Foto: Rich Fury/RICH FURY/INVISION/AP

Den 77-årige Oscar-vindende skuespillerinde Jane Fonda følte sig ikke pæn nok som ung, og det er grunden til hendes plastikoperationer.

Ud over sin imponerende karriere som skuespillerinde med to vundne Oscar-statuetter er Jane Fonda også kendt for at være det ældste kampagneansigt for skønhedsgiganten l’Oreal.

Legendarisk skuespillerinde: -Jeg er blevet voldtaget

Men den succes havde den 77-årige filmlegende aldrig nogensinde fået, hvis hun ikke havde fået omrokeret lidt på sit udseende, fortæller “The Butler”-stjernen i det kommende nummer af W Magazine.

– Da jeg startede med at være skuespiller i New York, arbejdede jeg som model for at tjene penge til at tage skuespilundervisning. Men jeg havde ikke udseendet til at være model, siger Fonda og fortsætter:

– Jeg har fået lavet plastikoperationer, og jeg er ikke stolt af det, men jeg er vokset op så defineret af mit udseende. Jeg blev lært, at hvis jeg ønskede at blive elsket, skulle jeg være tynd og smuk, erkender skuespillerinden, der gennem 80’erne blev kendt som træningsikon i stramtsiddende spandex-outfit i sine utallige fitness-videoer.

– Jeg er ældre nu, så jeg bliver nødt til at være mere selvbevidst, for når man er ung, kan man slippe af sted med mere. Jeg har tidligere tænkt, at selvbevidsthed var en negativ ting, men i dag ser jeg anderledes på det, mener skuespillerinden.

Hollywood-veteran og fitness-diva er pjattet med pot

I øjeblikket er Jane Fonda aktuel i Netflix-komedieserien “Grace and Frankie”, som handler om to rivalinder, hvis veje vikles sammen, da deres mænd fortæller dem, at de er forelskede og vil giftes.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu