Jay-Z og Beyoncé med vild overraskelse: Kærligheden blomstrer

mandag d. 18. juni 2018 kl: 21. 05 Af: Ritzau Fokus
FILES-US-ENTERTAINMENT-MUSIC-BEYONCE-JAYZ
Jay Z og Beyoncé kommer til Danmark i næste uge. Foto: Brendan Smialowski/Scanpix

Det verdensberømte musikpar Jay-Z og Beyoncé har sendt et album på gaden, der hylder kærlighed.

Det verdensberømte musikpar Beyonce og Jay-Z har uden varsel sendt et nyt album på gaden.

Parret offentliggjorde deres nye album, der hedder “Everything is Love”, ved en koncert i London.

Lørdagens koncert afsluttede en række britiske koncerter og markerede samtidig starten på en stor global turné med navnet “On the Run 2”, der også lægger vejen forbi Danmark.

Det sker allerede i næste uge, hvor parret spiller en koncert i Parken i København.

Det nye album er en hyldest til sort kultur og kærlighed.

Kærligheden blomstrer

Det kommer efter et tidligere album af Beyonce med titlen “Lemonade”, der blandt andet centrerede sig om en krise i parforholdet og ægtemandens utroskab.

Det blev fulgt op af Jay-Z’s album “4:44”, hvor ægtemanden bad om hustruens tilgivelse for sine fejltrin.

Musikalsk ligger parrets nye fælles album sig op af stilen fra Jay-Z’s sidste album.

Anmeldere ikke tilfredse med Beyoncé og Jay-Z

I tekstuniverset er der igen ro på hjemmefronten, og der er adskillige tekster om et tilsyneladende blomstrende kærlighedsliv.

Sang om politidrab

Foruden parrets personlige forhold er der også flere steder referencer til afroamerikansk kultur og tekster om at være sort i USA.

Blandt andet har Jay-Z en sang på albummet om 17-årige Trevor Martin, der blev skudt i 2012.

Dermed fortsætter parret en politisk linje, som de har ført i adskillige år. Parret har også bakket op om den tidligere præsident Barack Obama og den tidligere præsidentkandidat Hillary Clinton, som begge er demokrater.

Avis: Streamingtjeneste svindler med afspilninger

Samtidig med udgivelsen af det nye album, der kun er tilgængeligt på den Jay-Z ejede streamingtjeneste Tidal, har parret udsendt en musikvideo optaget på museet Louvre i Paris.

Videoen er lavet til sangen “Apeshit” og indledes med en scene, hvor parret står foran det verdensberømte billede af Mona Lisa.

Del din kommentar

Forsiden lige nu