Legendarisk sang-stjerne er død

mandag d. 26. september 2016 kl: 9. 47 Af: Uffe Dahl

Søndag morgen blev musik-branchen en stjerne fattigere, da den legendariske country-sangerinde, Jean Shepard, døde i en alder af 82 år.

Hun bliver af musikmagasinet Roling Stone beskrevet som “en af de vigtigste countryartister i den sidste halvdel af det 20. århundrede”. Søndag døde Jean Shepard – hun blev 82 år gammel.

Jean Shepard, der led af sygdommen “parkinson”, blev opdaget i en alder af blot 14 år og var en af de første – og senere største – kvindelige countrystjerner.

I 1953 debuterede Jean Shepard med Ferlin Husky-duetten “A Dear John Letter”. Den blev solgt i millioner af eksemplarer og strøg til tops på countryhitlisten i USA.

Stoppede i 2015

I 2011 blev Jean Shepard optaget i Country Music Hall of Fame. Hun trak sig imidlertid helt tilbage fra musikscenen i 2015.

Det er ikke kun Jean Shepard, som contry-verden har mistet i 2016. Også legender som Merle Haggard, Guy Clark og Ralph Stanley er faldet bort.

Del din kommentar

Forsiden lige nu