Jennifer Lawrence er atter ledig på markedet

torsdag d. 23. november 2017 kl: 15. 56 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Den succesfulde skuespillerinde får næppe lov at være single særligt længe. Oscar-vinderen har et særdeles vindende ydre, hvilket Kendte.dk's galleri her giver mange fine smagsprøver på.

Hun er lige nu den skuespillerinde i verden, der tjener fleste penge på sine film.

Og hun har – trods en alder på bare 27 år – allerede en kaminhylde, der er tæt pakket med filmstatuetter.

Her er verdens mest indtjenende skuespillerinder

Tre Golden Globe og en enkelt Oscar er de mest fornemme af de mange priser, som Jennifer Lawrence har høstet.

Og så ser hun i øvrigt forrygende godt ud – hvilket man kan få bekræftet ved at klikke sig rundt i Kendte.dk’s galleri herover.

Farvel til “gammel” kæreste

Men Jennifer Lawrence er – trods ovennævnte fortrin – blevet single.

Ja, den er god nok: Jennifer Lawrence er atter ledig på markedet.

Den karismatiske skuespillerinde, der brød igennem med “Winters Bone” og “Hunger Games”-filmene, er gået fra sin 22 år ældre kæreste, Darren Aronofsky.

De to mødte hinanden under indspilningerne til “Mother” – og trods aldersforskellen har de været sammen i et års tid.

Det skriver amerikanske Entertainment Tonight.

Holder pause fra filmoptagelserne

Ifølge nyhedssitet skulle parret allerede være gået fra hinanden i oktober, uagtet at de blev set sammen ved et show i begyndelse af november.

Jennifer Lawrence – der vandt en Oscar for bedste hovedrolle i “Silver Linings Playbook” – holder pause fra skuespillet for tiden.

Det har hun tidligere fortalt til et amerikansk medie – og dermed er der tid til at læge eventuelle sår oven på bruddet.

Klar til at gå på “Tender”

Det er i øvrigt ikke første gang, at Jennifer Lawrence har haft et forhold til en kollega fra filmbranchen.

I en periode var hun sammen med skuespiller Nicolas Hoult, som hun spillede over for i flere “X Men”-film.

Nu må Jennifer Lawrence en tur på “Tender” og så bare håbe på, at hun ikke bliver “swipet” til den forkerte side.

Tjente 550 kroner i minuttet

Ifølge magasinet Forbes er hun den skuespillerinde, der tjener flest penge per film lige nu.

Magasinet Forbes har således vurderet, at Jennifer Lawrence tjente 46 millioner dollars i 2016.

Skuespillerinde bekræfter forhold til 22 år ældre instruktør

En indtægt, der svarer til svimlende 289 millioner danske kroner – eller 550 kroner i minuttet.

Hver eneste minut – hvert eneste døgn – i et helt år!

Del din kommentar

Forsiden lige nu