Jennifer Lawrence er Hollywoods bedst betalte kvinde: Så meget tjener hun

fredag d. 21. august 2015 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus
 

Jennifer Lawrence er snart igen aktuel i rollen som Katniss Everdeen i den sidste “Hunger Games”-film, der kommer til november. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP

Se listen over hvilke skuespillerinder, der har tjent mest det seneste år.

Forbes udgiver hvert år en række prestigefulde lister, og det er bestemt ikke dumt at toppe den seneste. Her afslører Forbes nemlig hvilke skuespillerinder, der har tjent flest penge i løbet det seneste år.

Jennifer Lawrence er atter ledig på markedet

Listens absolutte topscorer er 25-årige Jennifer Lawrence, der med en årsindkomst på hele 52 millioner dollar – det vil sige over 345 millioner danske kroner – ligger lunt på toppen. Der er altså næppe mangel på mad i “Hunger Games”-stjernens hjem.

Fra sin plads øverst på skamlen kan det næsten være svært at se ned til listens nummer to, som tjente 16,5 millioner dollar – svarende til 109 millioner kroner – mindre end Jennifer Lawrence. Her finder man den amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson, som kunne indkassere 35,5 millioner dollar, det vil sige over 235 millioner kroner.

Det komiske talent Melissa McCarthy har sneget sig helt op på en tredjeplads på Forbes’ liste. Skuespillerinden kendt fra blandt andet “Bridesmaids” og “Spy” kunne prale med en indkomst sidste år på 23 millioner dollar – over 152 millioner kroner.

Listen er domineret af amerikanske skuespillerinder, og faktisk finder man kun én ikke-amerikaner blandt de bedst betalte skuespillerinder i verden. Det er den kinesiske og i Danmark relativt ukendte skuespillerinde og tv-vært Bingbing Fan, som med en indkomst på 21 millioner dollar sidste år – over 139 millioner kroner – rammer listens fjerdeplads.

Her er verdens mest indtjenende skuespillerinder

Se hele listen her

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu