På skærmen i aften: Nu er Jes Dorph klar igen

tirsdag d. 13. oktober 2015 kl: 14. 41 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Efter seks ugers pause er Jes Dorph-Petersen klar igen. Foto: Carsten Andersen/TV2

Efter seks ugers pause er Jes Dorph-Petersen klar igen. Foto: Carsten Andersen/TV2

Efter en pause fra skærmen i seks uger, er Jes Dorph-Petersen igen klar til at pryde skærmen på Go’ Aften Danmark

Det kom som et chok, da Jes Dorph Petersen i starten af september meldte ud, at han skulle i behandling for et for stort alkoholforbrug.

Tirsdag vender Mr. News tilbage på skærmen i Go’ Aften Danmark. Det bekræfter TV2:

– Jeg glæder mig så meget til at komme tilbage til skærmen. Jeg glæder mig faktisk som et lille barn til juleaften, siger en af Danmarks mest elskede tv-værter.

Kollegerne har haft glæde af ham i løbet af ugen, og tirsdag aften er det så hele Danmarks tur.

– Jeg har været ordentligt i gang i den her uge for at sætte maskineriet i gang igen, og så det ikke bliver en alt for hård start, siger han.

Har savnet det

Jes Dorph-Petersen er efter eget udsagn frisk som en fisk efter sine seks uger væk fra offentligheden. Til Ekstra Bladet siger han:

Sådan lever disse kendte med deres misbrug

-Jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg har savnet det. Jeg er jo en cirkushest og synes, det er skideskægt at lave tv, og det har drevet mig i alle de år.

Han ønsker ikke at udtale sig om det behandlingsforløb, han har været igennem.

– Hvad der er sket i de seks uger er en privatsag, og det udtaler jeg mig ikke om, siger han til Ekstra Bladet, men tilføjer:

– Jeg er frisk som en fisk.

Vil fokusere på sit arbejde

Også BilledBladet har talt med Jes Dorph om det snarlige gensyn:

– Jeg er superfrisk. Friskere end jeg har været længe. Og jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg er glad for TV2’s forståelse for dét, jeg har været igennem. Og jeg er glad for den enorme opbakning fra min arbejdsplads, min nærmeste familie og også folk generelt. Folk, som forstår, at jeg har en sygdom, der skal tages alvorligt, siger Jes Dorph-Petersen og fortsætter:

– Nu bliver det rart at komme igang igen og få fokus på dét, som det handler om. Nemlig mit arbejde, tilføjer han.

Jes Dorph fejrer fødselsdag med rekord

På spørgsmålet om han er nervøs for at måtte melde afbud igen, svarer han:

– Jeg er ikke nervøs. Overhovedet ikke… Medmindre jeg får influenza. Men nu skal jeg passe på ikke at begå hybris. Man kan aldrig garantere noget som helst, og derfor udsteder jeg heller ingen garantier.

Del din kommentar

Forsiden lige nu