Jes Dorph i overdådigt bryllup

onsdag d. 28. august 2013 kl: 14. 22 Af: Ritzau Fokus
 

Jes Dorph-Petersen får travlt med at pakke gaver op ved sit bryllup den 5. oktober. Foto: Heidi Lundsgaard/TV 2 free

Jes Dorph-Petersen får travlt med at pakke gaver op ved sit bryllup den 5. oktober.

Det kommer ikke til at gå stille for sig, når nyforelskede Jes Dorph-Petersen om kort tid skal smedes sammen med Louise Lehrmann.

Sådan lever disse kendte med deres misbrug

Brylluppet finder sted 5. oktober i Trinitatis Kirke ved Rundetårn.

Og den populære tv-vært har efterfølgende inviteret 200 gæster til reception på hotel Skt. Petri, skriver Ekstra Bladet.

– Jeg glæder mig meget. Vi har valgt at holde et københavner-bryllup, da København er en af de mest eventyrlige byer. HC Andersen brugte jo Rundetårn som billede på hundens store øjne i Fyrtøjet. Mere eventyr kan man næppe få, siger Louise Lehrmann til Ekstra Bladet.

Jes Dorph fejrer fødselsdag med rekord

Efter receptionen går turen til et hemmeligt sted i byen, hvor den nære familie og venner bydes på middag.

Jes Dorph-Petersen, der indtil 2011 var kendt som Mr News på TV2, er aktuel med en selvbiografi, hvori han afslører, at han trods sit smilende ydre har kæmpet med både misbrugsproblemer og depression.

Del din kommentar

Forsiden lige nu