Jetset-dronning vil have fjernet sin fortid

fredag d. 3. marts 2017 kl: 9. 02 Af: Elo Christoffersen

Flere medier er blevet indbragt for Pressenævnet, fordi Rigmor Zobel vil have fjernet sin fortid som kokainmisbruger.

Den 47-årige jetset-jurist Rigmor Zobel går nu til Pressenævnet for at få slettet sin fortid som kokainmisbruger, skriver Ekstra Bladet.

I 2010 blev Rigmor Zobel dømt ved Københavns Byret for at modtaget et gram kokain ved seks lejligheder og blev idømt en bøde på 20.000 kroner, skriver avisen.

Efterfølgende indrømmede hun i et interview med magasinet Psykologi, at hun havde taget stoffer:

– Ja, jeg har prøvet at tage kokain og ryge joints, hvem har ikke det? Og jeg er ikke spor flov over det. For hvis jeg var, ville jeg aldrig have gjort det, fortalte Rigmor Zobel dengang til magasinet Psykologi.

Danske kendisser kræver milliongodtgørelse

Zobel vil have artikler fjernet

Men nu er Rigmor Zobel tilsyneladende blevet træt af, at offentligheden kan læse om hendes fortid.

Rigmor Zobels advokat har derfor klaget over flere medier og indbragt sagen for Pressenævnet.

Det skyldes, at medierne ikke vil fjerne artiklerne, der handler om hendes kokainmisbrug.

Blandt de medier, der er meldt til Pressenævnet, er blandt andet Ekstra Bladet, Se og Hør, JydskeVestkysten og Berlingske.

Zobel sænker prisen på liebhavervilla

Chefredaktørerne på disse medier fortæller samstemmende til Ekstra Bladet, at de ikke vil fjerne artiklerne.

Det er endnu uvist, hvornår sagen behandles i Pressenævnet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu