Dagens fødselar: Joan Ørting

Joan Ørting kan i dag fejre sin 56 års fødselsdag. Foto: Mogens Engelund/Wikipedia.
Offentliggjort Sidst opdateret

Joan Ørting kan i dag fejre fødselsdag.

Sexolog Joan Ørting fylder i dag 56 år.

Joan Ørting er en af Danmarks første sexologer. Hun er oprindeligt uddannet teaterinstruktør, men har senere uddannet sig til sexolog, kognitiv terapeut, life-coach og meditationslærer og har siden midt 90’erne arbejdet indenfor dette felt. Hun er kendt fra TV3-programmet Sexskolen fra 2006, ligesom hun i 2006 medvirkede i Kom til mad på DR1, Varm på is i 2007 og var vært på serien Jagten på gnisten i 2008. Joan Ørting har desuden gennem en lang årrække været redaktør på Ekstra Bladets sexbrevkasse.

Joan Ørting har siden 2006 drevet sine egne certificerede sexolog- og parterapeut-uddannelser i Villa Wilder på Christianshavn. Derudover holder Joan Ørting foredrag, kurser og workshops og udbyder private terapikonsultationer for både par og singler.

Privat bor hun på Langeland. 1. februar kom det frem, at hun skulle skilles fra sin mand, foredragsholder og storyteller Carsten Islington.

Kilde: Wikipedia/kendte.dk.

Powered by Labrador CMS