Joey Moe går platin: Nu tilbage i studiet

fredag d. 27. november 2015 kl: 21. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Joey Moe kan fejre afslutningen på et år, hvor han både er gået platin og blevet far. Pressefoto

Joey Moe kan fejre afslutningen på et år, hvor han både er gået platin og blevet far. Pressefoto

Joey Moe har solgt 20.000 eksemplarer af sit album Joey og går dermed platin. Nu vil sangeren tilbage i studiet

2015 har, i al beskedenhed, været et godt år for Joey Moe. Amager-drengen med det cool ydre og det bløde indre har været på plakaten, på skærmen, på læberne, i æteren over hele landet.

Han har solgt 20.000 eksemplarer af sit album Joey, som dermed er gået platin. En bedrift, det efterhånden er de færreste, der kan bryste sig med. Foråret og sommerens kæmpehit Million indbragte dobbelt platin, mens Klar På Mig Nu og Hvis Det Ik Skal Være Os gav Joey henholdsvis platin og guld. I foråret, på YouTubes 10-års jubilæumsdag, kunne man finde Joey Moes Du’ En Ener i Top 10 over de mest sete YouTube video herhjemme gennem årene, lyder det fra Sony Music i en pressemeddelelse.

Gratis koncert med Joey Moe på Bakken

Efterårsturneen er lige afsluttet, og Joey har kunnet varme sig på en DMA-nominering i kategorien Publikumsprisen. Men året er ikke slut endnu. Der godt nyt til alle dem, der venter på nye sange – han er nemlig allerede i gang i studiet med indspilningerne til et nyt album, som får release næste år.

Få hele tiden flere fans

Joey Moe har en dedikeret fanskare – og den bliver hele tiden større.

Joey Moe: -Familielivet har været en gave for min musik

Joey har brugt en stor del af året på at møde dem på landets scener, hvor han er taget afsted med en omfattende produktion og helt nye arrangementer lavet i samarbejde med de fire live musikere. Ikke mindre end 25 festivaljobs er det blevet til i år, plus turneer både forår og efterår til udsolgte koncerthuse i alle landets storbyer.

Også på hjemmefronten har Joey Moe haft et begivenhedsrigt år. Midt i den hektiske live-aktivitet blev han nemlig far til en lille dreng.

Del din kommentar

Forsiden lige nu