Joey Moe misbrugt af SE og HØR

torsdag d. 1. august 2013 kl: 16. 10 Af: Ritzau Fokus
 

Joey Moe må have fået et chok, da han åbnede Se & Hør og kunne se sig selv som ugens Se & Hør-mand. Foto: Wikimedia Commons, Tomasz Sienicki

Gratis koncert med Joey Moe på Bakken

Den danske sanger Joey Moe er denne uges Se & Hør-mand. Men det er imod hans gode vilje siger han.

De har gjort det før, Se & Hør.

I 2008 smed de en topløs Prins Joachim ind som ugens ‘Se & Hør’-mand – uden at spørge om lov. Og nu har de gjort det igen.

Denne gang er det den danske pop-snedker Joey Moe, der er smidt i bladet i bar overkrop og badeshorts. Og det får stjernen til at rase mod ugebladet på Facebook.

– WTF!!! (What the fuck red.) Se & Hør!!!

– Ved ikke engang, hvor jeg skal starte … Det smukke og fabelagtige ugeblad spurgte for 2 uger siden i forbindelse med et festivals job, om de måtte tage et par billeder af mig og mit band da vi hang ud på stranden på Samsø… og de billeder bragte de i sidste uge … Og de har så valgt at ligge mig ind som SE & HØR MANDEN ?????????? …Wauv … I er fra en hel’ anden dimension … Et primitivt og destruktivt sted, hvor der ikke engang er plads til så lavt et niveau af menneskelig adfærd!, skriver han på Facebook.

Joey Moe: -Familielivet har været en gave for min musik

I ugens udgave kan man ved siden af billederne læse, at Joey Moes livret er amagermadder, hans stilling er ‘ægte Amager-dreng’ og hans yndlingsferiested er Amager Strand. Formentlig med henvisning til, at han er fra Amager.

Ugens Se & Hør-mand er normalvis ganske almindelige, sunde drenge, der er vilde med tatoveringer, lasagne og et frækt smil. I denne uge er det så Joey Moe.

Del din kommentar

Forsiden lige nu