John Cleese fylder år

John Cleese kan i dag fejre sin 77 års fødselsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den engelske komiker, skuespiller, forfatter og filmproducer John Cleese fylder i dag 77 år.

Hans komiske talent viste sig, da han var medlem af Cambridge Footlights Revue, mens han læste jura på University of Cambridge.

I 1969 var han medstifter af den engelske komedie trup Monty Python.

I 1969-1974 blev serien Monty Pythons Flyvende Cirkus vist på BBC.

Den blev efterfulgt af fire film: And Now for Something Completely Different, Monty Python og de skøre riddere, Life of Brian og Monty Python’s The Meaning of Life.

John Cleese var en af hovedmændene bag sort satire

Hermed blev John Cleese en af hovedmændene inden for den sorte satire og komedie, der slog igennem i engelsk film og tv i 1970’erne og 1980’erne.

John Cleese var endvidere manden bag den anmelderroste tv-serie Fawlty Towers (Halløj på badehotellet).

Den skrev han sammen med sin daværende hustru Connie Booth.

Serien fornyede situationskomedien og farcen med sin absurde logik, den vanvittigt opskruede gestik og en rablende vittig dialog.

Medvirkede i flere film

John Cleese har medvirket i en lang række film, næsten alle i den komiske genre, eksempelvis Clockwise (Kuk i timeplanen), Fisken de kaldte Wanda og Fierce Creatures.

Han er desuden forfatter til en række satiriske og pædagogiske bøger.

Kilde: Wikipedia.

Powered by Labrador CMS