John Mayer: -Jeg hviler meget i tilværelsen

onsdag d. 19. juli 2017 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus
John Mayer, Royal Arena
Det er nok de færreste, som kan prale af at hvile så meget i sin alder som den amerikanske sanger John Mayer. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix

Det er nok de færreste, som kan prale af at hvile så meget i sin alder som den amerikanske sanger John Mayer.

Den amerikanske sanger og guitarist John Mayer, der er kendt for hits som “Daughters”, “Your Body Is A Wonderland” og “Gravity”, nærmer sig med hastige skridt en ny æra i sit liv, når han til oktober fylder 40 år.

Og selv om der endnu er nogle måneder til, frygter den 39-årige Grammy-vinder ikke alderen.

Tilfreds med livet

Han er nemlig godt tilfreds med sit liv og hviler i tilværelsen, som den er.

Det fortæller han i et nyt interview til magasinet GQ Style, hvor han ærligt fortæller om det at fylde 40.

– Grunden til, at jeg er så glad nu, skyldes, at mange af de forventninger, jeg har haft til mig selv, nok har været en smule unødvendige. I dag har jeg et mere klart billede af ambitionerne og belønningerne i mit liv, fortæller “Gravity”-hitmageren og fortsætter:

– Jeg ved, hvad jeg skal forvente, og jeg ved, hvor meget jeg skal bede om, lyder det fra en nu mere livserfaren og bevidst John Mayer.

I interviewet til GQ Style fortæller Mayer, at han har for vane at skrive sine ambitioner ned på et stykke papir, og indtil videre kan han se tilbage på et liv, hvor han er kommet i mål med sine ambitioner.

Stjerne-sangerinde har overlevet den farlige alder

– Jeg skriver, hvad jeg vil have ud af livet, hvad jeg vil have ud af arbejdet, og hvad jeg vil have ud af berømmelsen – og jeg har opnået alle de ting, jeg ville, siger han.

Ambitioner fylder ikke mindre med alderen

Men selv om den snart 40-årige sanger og guitarist allerede har opnået mange af sine drømme og ambitioner, så fylder fremtidens ambitioner ikke mindre med alderen.

– Jeg ville nok gerne have 10 til 20 procent mere af alting, men med det kommer også 85 procent mere hovedpine, siger han med et grin og fastslår samtidig, at han er godt tilfreds med livet, fordi han er nået til et punkt i karrieren, hvor han selv tager styringen og kender sine visioner for fremtiden.

Romantisk musiker skriver sang til berømt ekskæreste

Verdensberømte Mayer rejser lige nu verden rundt og turnerer med “The Search For Everything”.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu