Annonce
Jokeren taget med promille og narko bag rattet – uden kørekort
Annonce
Jokeren er tiltalt for at have kørt bil uden kørekort og med både alkohol og kokain i blodet
Rapperen Jokeren – med det borgerlige navn Jesper Dahl – kørte den 8. februar sidste år rundt med en promille på 0,77, og politiet vurderede, at han var påvirket af kokain. Ifølge anklagemyndigheden havde han slet ikke noget kørekort, da han kørte sin bil ad Gasværksvej i København.
Det står der ifølge Se og Hør i anklageskriftet, som onsdag skulle have været fremlagt i Københavns Byret. Retsmødet er dog udsat, fordi Jesper Dahl har begæret en forsvarer.
Annonce
Anklageren kræver ifølge ugebladet, at rapperen skal idømmes en bøde og have kokainen konfiskeret – desuden skal hans kørekort frakendes ubetinget.
Kun fem dage efter blev han igen taget med kokain på sig. Denne gang var det 0.8 gram på restaurant Cavalli i København.