Kendt komiker fylder 40: Jeg er et godt sted i livet

søndag d. 4. februar 2018 kl: 14. 00 Af: Ritzau Fokus
Jonatan Spang har fødselsdag
Jonatan Spang (th) fylder 40. Foto: Per Arnesen/TV2 (Arkivfoto)

Jonatan Spang rammer det runde hjørne 4. februar med styr på kærligheden og karrieren.

Jonatan Spang har fødselsdag. Han fylder 40 år 4. februar, og den kendte komiker rammer det runde hjørne med ro på privatfronten og fuld fart på karrieren.

Det fortalte den celebre fødselar på den røde løber til årets Zulu Awards i Royal Arena i København onsdag aften.

– Lige nu synes jeg, det er dejligt. Jeg synes, jeg er et meget skønt sted i mit liv, sagde Jonatan Spang og uddybede:

Underholder på Feministisk Landslejr: Går ikke helt som ventet

– Jeg har et job, jeg er rigtig glad for. Jeg laver “Tæt på sandheden”, som er et rigtig fantastisk program at lave. Så har jeg min dejlige kæreste – det havde jeg også sidste år, men der var vi ikke flyttet sammen endnu. Nu bor vi sammen, og alting ruller derudaf. Jeg synes, det er dejligt, lød det fra Jonatan Spang.

Fødselsdagen fejret

Den prisvindende komiker og skuespiller fortalte, at fødselsdagen blev fejret lørdag med mad, vin og dans sammen med venner og familie, og fødselsdagsfesten glæder han sig meget til.

– Med chance for at det ændrer sig fuldstændig på søndag, så har jeg det faktisk ret godt med at fylde 40. Jeg synes, jeg er et godt sted i forhold til det. Havde det været sidste år, havde det ikke været rart – nu synes jeg, jeg er parat til det.

Årets komiker: Nu skal jeg ud og fejre det

“Tæt på sandheden” har sæsonpremiere 25. februar på DR2.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu