Jordens Søjler: Ny musical storsælger

lørdag d. 9. januar 2016 kl: 7. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Efter blot en måned i salg har mere end 10.000 sikret sig billet til musicalversionen af Ken Folletts bestseller-roman Jordens Søjler

Der bliver solgt ekstraordinært mange billetter på Østre Gasværk Teater for tiden. Senest har offentliggørelsen af verdenspremieren på musicalversionen af Ken Folletts “Jordens Søjler” fået musicalelskere og Follett-fans til at købe billetter til den store, smukke gasbeholder på Østerbro.

“Jordens Søjler” har kun en måned efter billetsalgets start solgt over 10.000 billetter. En glad direktør på Østre Gasværk Teater, Pia Jette Hansen, siger:

Husker du disse børneprogrammer?

– Jordens Søjler er som skræddersyet til vores storslåede bygning med den gribende fortælling om tilblivelsen af en katedral. Danmarks største musicalstjerne Maria Lucia sammen med Laus Høybye har hovedrollerne i en musical baseret på en fængslende roman, der har solgt over 25 mio. eksemplarer. Med et superstærkt hold også bag scenen har vi virkelig gode ingredienser til at skabe en ny, stor musical helt fra bunden. Det er udfordrende – og næsten alt for spændende!

Ny iPhone 7 ude: Ingen vidste dette ville ske

Shu-Bi-Dua storhitter

Ud over det imponerende billetsalg til “Jordens Søjler” sælger Østre Gasværk Teater også stakkevis af billetter til et af årets allerstørste nationale teaterhits, “Shu-bi-dua -The Musical”, som har københavnerpremiere på Østre Gasværk Teater den 21. januar.

Her har den allerede solgt over 40.000 billetter i forsalg. Østre Gasværk Teater forventer, at forestillingen vil spille for fulde huse og regner med yderligere at sælge 30.000 billetter de næste måneder, hvilket vil bringe det samlede salg op på over 150.000 billetter.

Del din kommentar

Forsiden lige nu