Julen rammer de danske kendisser

onsdag d. 23. december 2015 kl: 14. 30 Af: Ritzau Fokus
 
Stine Bramsen har i år fået hjælp til at pynte juletræet med hjerter og kugler af sin lille søn Alfred.

Stine Bramsen har i år fået hjælp til at pynte juletræet med hjerter og kugler af sin lille søn Alfred. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Der er dømt jul i stjerneland – se hvem der allerede har åbnet den første pakke, og hvem der stadig ikke har fået købt kærestens gave!

Selv om vi ikke har set skyggen af sne, er julestemningen dalet ned over de danske stjerner. Her bliver der pyntet juletræ, ønsket glædelig jul, og så er papiret allerede blevet flået af de første gaver.

I september sidste år blev “Alphabeat”-sangerinden Stine Bramsen og hendes mand Kasper Adsbøll forældre til lille Alfred. I år er det yngste medlem af familien blevet gammel nok til at hjælpe sin mor med at pynte juletræet med hjerter, kugler og stjerner.

– Alfie og jeg pynter træet, skriver solosangerinden efterfulgt af hashtaggene “julen kommer” og “det får mig til at smile”.

Alfie and me decorate the tree 🎄💕✨ #christmasiscoming #holiday #whatmakesmesmile

Et billede slået op af Stine Bramsen (@stinebramsen) den

Spændende nyt: Derfor går MGP-vinder rundt med stort smil for tiden

Andreas Bo fik en løbetur

Komiker og skuespiller Andreas Bo har allerede åbnet den første julegave, men indholdet var vist ikke lige det, han håbede på.

– Skal man være fornærmet eller beæret, når ens dejlige personlige assistent rotter sig sammen med ens personlige træner og giver mig en ti kilometer løbetur i julegave?, spørger den kække komiker på Instagram, hvor han har lagt et billede op af et gavebevis til et motionsløb, som han skal gennemføre sammen med sin personlige assistent.

– Det er stadig at sige, at jeg er fed, tilføjer han i et hashtag.

Skal man være fornærmet eller beæret når ens dejlige PA rotter sig sammen med ens PT og giver mig en 10 KM løbetur i julegave??😳🏃🏼 😂 🌲🎅🏿 #andreasbo @trine_ftw @henrikduer #hunløbermed #deterstadigatsigeatjegerfed

Et billede slået op af Andreas Bo (@andreasbo1) den

Silas Holst på vej til Jylland

Vild med dans-darlingen Silas Holst har sat kursen mod det jyske, hvor han sammen med skuespillerkæresten Johannes Nymark og datteren Maggie My holder lillejuleaften med svigerfamilien i Jylland. Juleaften fejrer familien hjemme i København, men der er dog lige en lille – men ret vigtig – detalje, som danseren endnu ikke har styr på.

– Og så skal jeg på en eller anden måde have fundet en julegave til Joe. Er der nogle der har nogle ideer?!, spørger musical- og dansestjernen desperat på sin blog.

 

Andreas Bo er i tvivl, om han har fået ny kæreste: -Det har vi glemt at diskutere

Se Silas Holsts blogindlæg her.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu