Berømt stjerne: -Godt jeg blev forladt før brylluppet

To dage før brylluppet med Kiefer Sutherland stak Julia Roberts af. I dag kan han se, det var det rigtige.

– Hun ville ikke giftes, og jeg tror, det kræver masser af mod at sige, at man ikke er i stand til at gennemføre det, lyder det nu opsigtvækkende fra Kiefer Sutherland. Foto: MARIO ANZUONI & JEAN-PAUL PELISSIER, Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

I 90’er filmen “Runaway Bride” spiller Julia Roberts en kvinde, der hele tre gange får kolde fødder og stikker af lige inden, hun skal giftes.

Paradoksalt nok har skuespillerinden i virkeligheden også forladt en mand, hun havde sagt ja til at indgå ægteskab med.

To dage før hun skulle giftes med skuespilleren Kiefer Sutherland, slog hun op med “24 timer”-stjernen, men den dengang forsmåede forlovede er faktisk taknemlig for, at hun gjorde det utænkelige.

– Hun ville ikke giftes, og jeg tror, det kræver masser af mod at sige, at man ikke er i stand til at gennemføre det, lyder det nu opsigtvækkende fra Kiefer Sutherland i tv-programmet “The Jess Cagle Interview” ifølge Daily Mail 25 år efter skandalen.

– Vi var begge unge, og vi var meget forelskede. Julia var nok den mest berømte kvinde i verden, og brylluppet, som bare skulle være mellem os, blev blæst op til noget virkelig stort, lyder det videre fra den i dag 49-årige skuespiller.

Hotteste par i Hollywood

I start 90’erne var Kiefer Sutherland og Julia Roberts blandt de hotteste hotte Hollywood-par, så skandalen omkring det kuldsejlede bryllup eskalerede et yderligere nyk opad, da Roberts kort tid efter stod frem som kærester med Sutherlands kammerat Jason Patric, som var inviteret med til brylluppet.

Sutherland nævner intet om Patric i interviewet, men bærer ikke nag over sin eksforlovede, som har beundrer for modet om at smutte, inden bryllupsklokkerne kimede foran de 150 gæster 14. juni 1991.

– Jeg tror, hun var tro mod sig selv, og det er meget bedre end at gennemføre et bryllup, siger Sutherland om sin helt egen “Runaway Bride”.

I dag er Julia Roberts gift med filmfotografen Danny Moder, som hun har tre børn med, mens Sutherland endegyldigt blev skilt fra Kelly Winn i 2008 efter ni års separation.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS