Roskilde-regnen siler: Men Zangenberg smiler – Klar til øl og dans

fredag d. 30. juni 2017 kl: 14. 35 Af: Ritzau Fokus

Det er kun anden gang, at Julie Zangenberg besøger Roskilde Festival, men trods silende regn er humøret højt.

Man kender hende fra det store lærred og røde løbere, hvor hun i glamourøse rober poserer for fotograferne.

Er ikke bange for en smule regn

Men i skuespillerinden Julie Zangenberg er der også gemt en festivalelskende sjæl, som ikke rynker på næsen af en smule regn.

Det fortæller den 28-årige skuespillerinde, der fredag har lagt vejen forbi den mudrede festivalplads.

– Jeg synes, der er noget smukt i, at man kan stå en masse forskellige mennesker sammen og have en fest og nyde den gode musik.

– For mig er det ikke noget problem, at det regner, jeg synes, det på en måde gør festivaloplevelsen sjov sammen med kolde øl, god musik og en masse glade mennesker, der danser.

– Det glæder jeg mig til, siger Julie Zangenberg til et Røde Kors’ arrangement fredag i Roskilde, hvor hun netop er blevet udnævnt som ny ambassadør for organisationens Klub 10.

Her skal hun det næste år være med til at samle penge ind til organisationen.

Kaare Norge på Roskilde Festival: Sådan kom den besynderlige koncert i stand

Anden gang på Roskilde Festival

Det er kun anden gang, at Heartless-skuespillerinden sætter sine ben på Roskilde Festival.

Første gang var for tre år siden, da rocklegenderne Rolling Stones spillede på festivalen.

Men Zangenberg har testet festivalterrænet ud uden for Dyrskuepladsen.

– Jeg har været på Skanderborg et par gange, siger skuespillerinden, der dog indrømmer, at hun stadig har den helt autentiske festivaloplevelse til gode.

– Jeg har ikke sovet i telt på en festival. Jeg har sovet i telt i naturen flere gange og elsker det, men lige præcis festivaler har jeg til gode.

– Jeg hører, det er noget med, at folk vælter teltene og bygger voldgrave uden om teltene, så det vil jeg glæde mig til på et andet tidspunkt, men det bliver ikke i dag, fortæller skuespillerinden, der fik sit gennembrud i filmen “Klatretøsen”.

I denne omgang vil hun derfor nøjes med at trække i gummistøvlerne og lytte til blandt andet lidt dansk musik.

– Jeg har hørt, at Trentemøller spiller i dag og Foo Fighters, som jeg også håber, at jeg kan nå, siger Zangenberg.

Rapper med hård kritik efter alvorlig ulykke på Orange Scene: -Det giver ingen mening

Utrolig stolt over endelig at kunne fortælle, at jeg er een af de 10 udvalgte i @rodekorsdk Klub10 og derved også joiner den ansete Klub100. Vil gøre mit ypperste for levere tilfredsstillende resultater, og glæder mig til at kunne fortælle jer om mine 2 projekter for Klubben. Ser frem til et produktivt år. #rødekors #klub10 #klub100 #charity #businessclub #honored Styling: @flamingoladies Foto af ven: @signeeflund

A post shared by Julie Zangenberg (@juliezangenberg) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu