Så rig bliver han pludselig

Justin Bieber er den seneste sanger, som har solgt sine musikrettigheder til et investeringsselskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Sangeren Justin Bieber har solgt sine musikrettigheder for over 200 millioner dollar. Det svarer til omkring 1,4 milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet Hipgnosis Songs Capital ifølge det amerikanske medie Variety.

- Effekten af Justin Bieber på den globale kultur gennem de seneste 14 år har virkelig været bemærkelsesværdig, siger Merck Mercuriadis, som er grundlægger og administrerende direktør i firmaet, i pressemeddelelsen.

Gælder 290 titler

Købet indebærer rettigheder til over 290 titler, som er udgivet til og med 31. december 2021.

Det har været rygtet, at Justin Bieber var på vej til at sælge sine musikrettigheder siden sidste år. (Arkivfoto).
Det har været rygtet, at Justin Bieber var på vej til at sælge sine musikrettigheder siden sidste år. (Arkivfoto).

Kilder oplyser til Variety, at Justin Biebers sange fortsat vil blive administreret af pladeselskabet Universal Music.

Ifølge Variety har der været rygter, om at Justin Bieber var på vej til at sælge sine rettigheder, siden december sidste år.

Andre gør det samme

Justin Bieber slutter sig til en række andre musikere, som har solgt deres rettigheder til Hipgnosis Songs Capital.

Justin Bieber

Justin Drew Bieber er en canadisk popsanger, sangskriver og skuespiller. Bieber blev opdaget i 2008 af Scooter Braun, som så en af Biebers videoer på YouTube, og som senere blev hans manager. Braun arrangerede et møde med Usher for ham i Atlanta, Georgia, og Bieber blev hurtigt knyttet til Raymond Braun Media Group (RBMG), som er et joint venture mellem Braun og Usher, og tegnede derefter hurtigt en kontrakt med Island Records, som blev tilbudt af L.A. Reid.

Biebers debutsingle, "One Time", blev udgivet på verdensplan i 2009 og toppede på top-ti i Canada og på top-30 på flere internationale markeder. Hans debut-udgivelse, My World, blev udgivet den 17. november 2009 og opnåede platin i USA. Han blev den første musiker, der havde syv sange fra sit debutalbum på Billboard Hot 100.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS