Kæresten åbner op for 1 gang siden dødsfald

lørdag d. 3. august 2013 kl: 10. 14 Af: Ritzau Fokus
 

Skuespillerinden Lea Michele åbner for første gang op efter hendes kæreste Cory Monteith døde af en overdosis. Foto: Evan Agostini / POLFOTO

Serie-stjerner sørger over kollegas død

Skuespillerinden Lea Michele åbner for første gang op efter hendes kæreste Cory Monteith døde af en overdosis.

Siden skuespilleren Cory Monteith blev fundet død på sit hotelværelse tidligere i denne måned, har “Glee”-kollegaen og kæresten Lea Michele holdt sig langt fra mediernes søgelys.

Men nu vælger hun at bryde tavsheden og række ud til sine fans på sin Twitter-profil.

– Tak til jer alle for at have hjulpet mig igennem denne tid med jeres store kærlighed og støtte. Cory vil altid være i mit hjerte, skriver den 26-årige skuespillerinde.

Samtidig delte hun et privatbillede af hende selv og Cory Monteith. Med havet i baggrunden, krammer de hinanden og smiler til kameraet.

Det unge par fremstår lykkelige og forelskede, og i et interview, som Lea Michele gav til den mexicanske udgave af magasinet Marie Claire før Cory Monteith døde, fortæller den unge skuespillerinde netop, hvor glad hun er sammen med skuespiller-kæresten.

– Han er det bedste menneske, jeg kender. Han har gjort mit liv så fantastisk, og jeg er så taknemmelig for ham – ikke kun for at være hans partner, men også hans skuespiller-kollega.

GALLERI: Disse kendte døde i 2013

Cory Monteith døde kun 31 år gammel af en overdosis af heroin og alkohol under et besøg til hjemstavnen Vancouver i Canada. Han og Lea Michele havde været kærester i over et år.

/newspaq/

Del din kommentar

Forsiden lige nu