Kæresten begik selvmord: Ung mor har fundet kærligheden igen

tirsdag d. 17. januar 2017 kl: 13. 32 Af: Elo Christoffersen

Den unge mor har fundet kærligheden igen efter kæresten, natklubejer Benjamin Kelly, sidste år tog sit eget liv.

Julie Boraso Heinesen, der er kendt fra “De unge mødre”, mistede i februar sidste år sin kæreste.

Natklubejeren Benjamin Kelly tog sit eget liv. Han blev fundet på et hotelværelse i Vejle.

Men nu har Julie Boraso Heinesen fået noget at smile over.

Danner par med anden reality-deltager

Hun har nemlig fundet kærligheden igen, skriver Realityportalen.

Nu danner den unge mor par med en anden reality-deltager.

Det er Burim Topallaj, som tilbage i 2012 var on/off-kærester med deltageren Joy K. Petersen fra ”Mig og min mor”-programmerne.

– Mit liv har ændret sig ret meget, efter jeg har mødt ham. Han gør mig til en bedre version af mig selv, og så er han en kæmpe inspiration for mig som menneske, fortæller Julie Boraso Heinesen til Realityportalen.

Hendes treårige datter Melia nyder også godt af Julies nye kæreste:

– Melia har taget så godt imod ham, at jeg nærmest er helt ligegyldig, når han er her. Man kan helt klart mærke en ro omkring hende, efter han er kommet ind i vores liv og er blevet en del af vores hverdag. Det er så fantastisk, siger Julie Boraso Heinesen til Realityportalen.

Du ved du er heldig når….. 👆🏼❤

A photo posted by 🌸Julie Boraso Heinesen🌸 (@dtothejules) on



Number 1 💋

A photo posted by 🌸Julie Boraso Heinesen🌸 (@dtothejules) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu