Karina Frimodt er glad for brystoperation

tirsdag d. 8. marts 2016 kl: 17. 48 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Karina Frimodt er ved at komme ud på anden side, efter lægerne fandt kræft i hendes ene bryst. Foto: Facebook

Karina Frimodt er ved at komme ud på anden side, efter lægerne fandt kræft i hendes ene bryst. Foto: Facebook

I december fik Vild med Dans-danseren Karina Frimodt konstateret knuder i brystet, og så startede en tid med operationer og sorte tanker

Karina Frimodt fik i december konstateret knuder i brystet. Her, tre måneder senere, begynder hun at kunne se fremad igen.

– Den første operation fjernede tre knuder og nogle lymfer – for en sikkerheds skyld, og herefter gik jeg så i 14 dage og ventede på mikroskopisvar. Det var frygteligt og angstfyldt, og det hele blev ikke mindre trist af, at der var forstadier til kræft i det væv, lægerne på Rigshospitalet havde pillet ud, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Det viste sig, at kræften ikke havde spredt sig til lymferne. Men Karina måtte hurtigt beslutte sig for, om hun ville have fjernet endnu en bid af brystet – eller om det helt skulle fjernes.

Håndboldspiller røg før dansefinalen: -Okay at ryge ud

– Jeg kunne ikke forlige mig med den tanke, at min krop skulle mangle det naturlige bryst. Men heldigvis havde jeg god støtte i min kæreste, Kasper, som slog fast, at det var fuldstændigt ligegyldigt, om mit bryst var kunstigt eller ægte.

Mange besøg på Riget

Karina Frimodt fortæller til Ekstra Bladet, at hun også var bange for selve operationen – og det skulle vise sig ikke at være helt ubegrundet.

Hun fik fjernet brystet og derefter rekonstrueret. Og så gik der infektion i brystet.

Det sendte hende ind og ud af Rigshospitalet, og en af de store udfordringer var, at hun ikke måtte gøre noget som helst i hjemmet – hun kunne for eksempel ikke være alene med sønnen James på halvandet år, for hun måtte ikke løfte ham.

I dag er hun kommet ud på den anden side:

Berørt Karina Frimodt: -Der har været så mange tanker

– Det var godt, at mit bryst blev fjernet, for da vævet blev undersøgt var der endnu flere knuder med forstadier til kræft i. Med den store operation har jeg minimeret risikoen for kræft i mit bryst så meget som overhovedet muligt, og det er jeg så glad for. Det går rigtig fint fremad nu, og derfor behøver jeg kun at møde frem til Rigshospitalet en gang om ugen. Så nu kan jeg foretage mig andre ting, der ikke handler om sygdom.

Hun arbejder nu på at blive klar til “Dirty Dancing” i Operaen den 8. juli.

Del din kommentar

Forsiden lige nu