P3-vinder er klar til Toppen af poppen

tirsdag d. 25. april 2017 kl: 6. 00 Af: Ritzau Fokus
Karl William toppen af poppen
Det unge talent Karl William er klar til Toppen af Poppen. Foto: Torben Christensen.

Musikeren Karl William skal deltage i det populære musikprogram "Toppen af poppen" på TV2.

Den sjette musiker er blevet offentliggjort til den kommende sæson af “Toppen af poppen” på TV2.

Karl William, der vandt P3 Prisen i 2016, bekræfter nemlig sin deltagelse over for Metroxpress.

Får musikken bredere ud

Den 22-årige musiker ser frem til at få sin musik endnu bredere ud, siger han til avisen.

– Fortolkningen af andres musik er en mulighed for at bevæge sig ud i en anden måde at navigere i musik, og det er inspirerende, forklarer han til Metroxpress og fortsætter:

Legendarisk dansk sanger har aldrig oplevet noget lignende: -Jeg blev chokeret

– Jeg forventer, at det bliver sjovt og lærerigt, men jeg forventer også, at der kommer pres på.

– Det er jo ikke hver dag, man skal filmes og dokumenteres så meget. Mest af alt glæder jeg mig bare vildt meget, siger han til avisen.

Toppen af poppen vender tilbage: Se alle de nye deltagere

Flere navne klar

Også jazzsangerinden Caroline Henderson, popstjernen Burhan G, Hush-sangerinden Dorte Gerlach og musikerne Michael Falch og Søren Huus er annonceret blandt sæsonens medvirkende.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu