Kasi familien skylder 168 millioner væk!

mandag d. 6. august 2012 kl: 9. 08 Af: Kendte.dk NY
 

Her er sandheden om hvorfor AGK gik konkurs.!

Det er snart slut med fancy biler, og smarte adresser for familien Nielsen fra Glostrup egnen. Jesper skylder personligt 52,7 millioner kroner, men familien samlet skylder 168 millioner.

En kilde har opdaget sandheden der lå som en tikkende bombe under Pandora skaberen Jesper ´Kasi´Nielsen og hans familie. Sandheden er nemlig en helt andet end man havde forestillet sig.

Familien har formået at bruge, eller skulle man sige tabe en formue som burde have varet i 100 år.

En massiv skattegæld er den reelle grund til, at Jesper ’Kasi’ Nielsen i dag står tilbage uden en krone på lommen, og at han er fortid som million-sponsor i den danske sportsverden.

EB.dk kan i dag afsløre, at Skat samlet kræver 168 millioner kroner af Jesper ’Kasi’ Nielsen, hans søster Annette Nielsen, moderen Dorthe Nielsen og deres selskaber heriblandt AG København som gik konkurs i sidste uge.!

SE DOKUMENTERNE FRA RETTEN I BUNDEN AF DENNE ARTIKEL!

Beløbet er kun foreløbigt. Skat forbeholder sig nemlig ret til yderligere krav. Samtidig har Skat for nylig overtaget råderetten over alle familiens værdier. så det kan betyde at Jesper må sige farvel til sin hvide Lamborghini cabriolet og hans båd som vi så ham i i sidste uge på den spanske ferie ø Mallorca.

Læs også: Kasi Jesper fåmælt efter konkurs

Jesper Nielsen og hans familie har blandt andet trukket sponsorater i Brøndby og AG Håndbold til en værdi af over 200 mio. kr. fra i Skat i perioden 2007-2009, ligesom et liv på 1. klasse betalt af skatteyderne danner baggrunden for den massive skattesag mod familien.

SKAT skriver undskyldning til KASI-Jesper

Kammeradvokaten efter familien Nielsen
Da Kasi-koncernens forretningsaktiviteter primært har ligget uden for landets grænser, vurderer Skat, at sponsoraterne udelukkende har været i familiens interesse. Det fremgår af fortrolige dokumenter, som EB.dk er i besiddelse af, og som bærer signaturen “fra Kammeradvokaten”, der er statens og dermed Skats advokat.

’De pågældende udgifter vedrører blandt andet sponsorat af fodboldklubben Brøndby IF samt sponsorat af håndboldklubben AG Håndbold ApS, hvilke sponsorater efter SKAT’s opfattelse ikke har været i selskabets interesse og således er udgifter, som er afholdt med varetagelse af ejernes personlige interesser for øje,’ lyder det blandt andet.

På sporet i mere end to år
Af dokumenterne, der attesteret 18. juli 2012, fremgår det, at Skat har været på sporet af Kasi-Jesper og hans familie i flere år. Allerede tilbage i september 2010 begyndte Skat en kulegravning af familien Nielsens koncern.

Kravet mod Jesper Nielsen personligt er 52,7 mio. kr. Dorthe Nielsen afkræves 19,7 mio. kr., mens Annette Nielsen personligt har skattegæld for 28,7 mio. kr. Dertil kommer 66,1 mio. kr. for Kasi ApS. I alt 101,1 mio. kr. Derudover er der selskabskrav for 43,5 mio. kr. og momskrav for 23,6 mio. kr.

Se dokumenterne fra retten herunder:

Kilde: EB.dk

Del din kommentar

Forsiden lige nu