Kate Hudson lavede reklame for abort-klinik

torsdag d. 22. august 2013 kl: 11. 13 Af: Ritzau Fokus
 

Kate Hudson er ufrivilligt med i en reklame for en abortklinik, der lokker med rabat. Foto: AP Photo/Starpix, Amanda Schwab / POLFOTO

Kate Hudson er ufrivilligt med i en reklame for en abortklinik, der lokker med rabat.

En kontroversiel abortklinik i Orlando, Florida, vil tilsyneladende gøre alt for at få flere kunder i biksen.

Efter forlist forlovelse: Stjerne kysser på ny fyr

Ikke nok med, at den lige nu reklamerer med, at man kan få 100 dollar i rabat på indgrebet, hvis man vælger at få en abort i klinikken, så lokkes der også med et billede af en smilende superstjerne.

I en Youtube-video bliver skuespillerinden Kate Hudson brugt som én af de glade kvinder, klinikken viser frem. Men det er ikke noget, hun har sagt ja til at være med i, fortæller hendes talsmand.

– Jeg kan bekræfte, at det er uautoriseret, og at det ikke er noget, vi vidste noget om, siger talsmanden Brad Cafarelli til tv-stationen Local 6.

Læs også: Depps dame fortryder ikke homo fortid

Ejeren af abortklinikken, James Pendergraft, står bag annoncen. Han fortæller, at det ikke var meningen, at der skulle være kendte kvinder med i reklamen, og han har indvilliget i at fjerne Hudsons billede.

Pendergraft har før været i juridiske vanskeligheder. Han er blevet dømt til at betale en kvinde 36 millioner dollar, efter at en abort, han havde foretaget, gik galt. Barnet overlevede nemlig, men blev født med svære handicap.

De amerikanske kendisser hylder fædrelandet

Abortlægen har flere gange mistet retten til at praktisere, men med hjælp fra andre læger driver han stadig fem abortklinikker.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu