Hertuginden og prinsen skal møde kendte Skam-stjerner og flere Oscar-vindere

tirsdag d. 16. januar 2018 kl: 15. 15 Af: Ritzau Fokus

Prins William og hertuginde Kate får fornøjelsen af nogle af de største kulturpersonligheder i Skandinavien, når de lægger vejen forbi Sverige og Norge.

Hvis det royale par Prins William og hertuginde Kate som så mange andre er fans af skandinaviske film og serier, så kan de godt begynde at glæde sig, mens de pakker hue, vanter og halstørklæder i kufferten.

Nu har det britiske kongehus nemlig løftet sløret for programmet for Kate og Williams kommende besøg i Sverige og Norge.

Besøget løber over fire dag – fra tirsdag den 30. januar til fredag den 2. februar. Et punkt på programmet er, at hertuginden og prinsen skal møde kendte Skam-stjerner.

Skal mødes med Victoria

Og her kan det royale par glæde sig til et ordentligt skud skandinavisk kultur samt møder med nogle af de største kulturpersonligheder i øjeblikket.

Når Kate og William lander i Sverige, skal de mødes med kronprinsesse Victoria og prins Daniel for at opleve byens rige kulturliv og mødes med en række nobelpristagere.

William og Kates store sejr: Nu kan de juble

Om aftenen kan de finde de lange kjoler og pingvinuniformen frem, når der er middag med nogle af de absolut største skandinaviske stjerner.

Skal møde kulturlivets stjerner

Her skal de til middag med blandt andre den svenske statsminister, Stefan Löfven, samt nogle af de største svenske stjerner fra populærkulturen.

Kate og William kan krydse fingre for at komme til at sidde ved siden af svenske Alicia Vikander, som blandt andet har gjort sig bemærket i rollen som dronning af Danmark og Norge i Nikolaj Arcels spillefilm “En kongelig affære”.

Derudover vandt hun en Oscar for sin birolle i filmen “The Danish Girl”.

Den svenske verdensstjerne Stellan Skarsgaard, som har medvirket i et hav af svenske og internationale film, deltager også i festlighederne.

Modtages af kronprinspar

Når turen går videre til Oslo, bliver det britiske par modtaget af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Herefter går turen direkte til kongeslottet, hvor Kate og William er inviteret til at bo af kong Harald og dronning Sonja.

På besøgets sidste dag venter en kulturel norsk oplevelse, som mange nok misunder hertugparret.

Royalt bryllup: Så vild er gæstelisten

Her skal de nemlig besøge skolen Hartvig Nissen, hvor ungdomsserien “Skam” blev optaget.

De royale repræsentanter skal mødes med stjerner og producere fra “Skam” for at høre mere om serien.

Del din kommentar

Forsiden lige nu