Katy Perry og John Mayer smask forelskede

mandag d. 19. august 2013 kl: 10. 34 Af: Ritzau Fokus
 

Stjerne-sangerinde har overlevet den farlige alder

Popsangerinden Katy Perry og musikeren John Mayer synger kærlighedserklæringer til hinanden i ny single.

Der har længe været spekulationer om, hvorvidt sangkendisserne John Mayer og Katy Perry har fundet sammen igen, efter de brød med hinanden i april.

I juli brugte John Mayer nemlig en koncert i Milwaukee i USA til at takke sangfuglen for at have stået ham bi under hans sygdomsforløb og dedikerede en sang til hende.

Nu bærer de to kendisser mere ved til det bål. De udkommer med duetten “Who You Love”.

– Min pige, hun er ikke den, jeg så komme, nogle gange ved jeg ikke, hvilken vej, jeg skal gå, og jeg har før forsøgt at flygte, men nu flygter jeg ikke længere, lyder et vers sunget af John Mayer.

Hertil svarer Katy Perry:

– Min kæreste er ikke ham, jeg så komme, og nogle har sagt hans hjerte er for svært at holde på, og det tager tid, men I skulle se ham skinne.

Overfor radiostationen SiriusXM Hits 1 har den 28-årige sangerinde forklaret, at sangen blot er en kærlighedssang.

– Det er ligesom dem, Mariah Carey havde i 1990. Ja jeg tror, jeg gik efter det. Jeg var bare så glad, jeg elsker den sang.

Katy Perrys kontroversielle komiker-eksmand gifter sig igen

Katy Perry optræder med singlen “Roar” under MTV Video Music Awards, der afholdes i Brooklyn den 25. august.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu